Hjemmelavet kirsebærsauce

Skøn opskrift på en hjemmelavet kirsebærsauce med en dejlig balance mellem sødme og syrlighed. Den perfekte ledsager til den traditionelle risalamande, og så er opskriften nem at gå til.

 

Hjemmelavet kirsebærsauce

 6 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 300 g syltede kirsebær eller surkirsebær
  • 1 vaniljestang
  • 200 g rørsukker
  • 1 appelsin, saft af
  • 1/2 lime, saft af
  • 1 dl vand
  • lidt kartoffelmel

Fremgangsmåde

  1. Kom kirsebær op i en varm gryde. Flæk vaniljestangenpå langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
  2. Kom det hjemmelavede vaniljesukker, resten af sukkeret, vand, lime og appelsinsaften op i gryden til kirsebærrene og kog det ved middelvarme i 10-15 minutter. Skum af undervejs.
  3. Skru ned for varmen. Bland lidt kartoffelmel sammen med lidt vand og kom det i saucen lidt af gangen, til den tykner lidt. Sørg for at røre godt imens. Tag gryden af varmen.
  4. Server kirsebærsauce til risalamanden.
Julens sovs og saucer