Rødfisk og bagte grøntsager

Fisk kan have det røde økologimærke, MSC- eller ASC-mærket. Fisk indeholder sunde fiskeolier og vitaminer, men konventionelt fiskeri har konsekvenser for miljøet, din sundhed og fiskenes dyrevelfærd. Overforbrug af antibiotika hos konventionelt opdrættede fisk kan forurene vandmiljøet og gøre bakterier antibiotikaresistente, og der kan være rester af sprøjtemidler i fiskenes foder. Konventionelle, vilde fisk kan blive overfisket, så bestande bliver truet eller uddør. Vil du træffe et mere bæredygtigt valg, skal du kigge efter 3 mærker, når du køber fisk.

Disse mærkerne stiller blandt andet krav til fiskenes levevilkår og miljøet. Her får du hjælp til at kende forskel på mærkerne.

Rødfisk og bagte grøntsager

 4 personer

 45 minutter

Ingredienser

  • 600 g rødfisk-filet
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 udkernede peberfrugter
  • 2 citroner (en udskåret og en til saft)
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • Hakket persille
  • 2 finthakket løg
  • 2 spsk afdryppede kapers
  • 300 g brød

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skær fisken i portions-stykker og krydr stykkerne med salt og peber.
  3. Vend peberfrugterne i olie, krydr dem og bag dem i et ovnfast fad i ca. 10 min.
  4. Tag fadet ud og læg fisk og citronstykkerne ved.
  5. Drys med løg og kapers.
  6. Pres citronsaft ud over og bag det hele i 15-20 minutter mere.
  7. Drys med persille og server med lunt brød.