Hvad er holistisk og individuel pleje

Ifølge definitionen fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er sundhed “en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social trivsel og ikke kun fravær af sygdom eller svaghed”.

Dette holistiske syn på mennesket bliver stadig vigtigere i medicinsk praksis. I antroposofisk medicin er det syge individ altid blevet opfattet og behandlet som en hel personlighed. Desuden er formålet med antroposofiske læger og terapeuter at give patienten størst mulig mulighed for at overvinde sygdommen alene, hvilket giver patienten øget styrke på lang sigt.

Antroposofisk medicin som en udvidet form for ortodoks medicin Flere og flere mennesker henvender sig til alternativ medicin, som ofte anses for at omfatte antroposofisk medicin. Dette betragter sig imidlertid ikke på nogen måde som et alternativ til ortodoks medicin, men i stedet for en bevidst tilføjelse og udvidelse af den.

Antroposofiske læger er altid medicinske specialister med en licens til at praktisere som læge samt uddannelse som konsulent, hvis det er nødvendigt. Desuden har de afsluttet videreuddannelse og uddannelse i opfattelsen og helbredelsesmetoderne for antroposofisk medicin, som blev grundlagt for næsten 100 år siden af ​​Rudolf Steiner og Dr. Ita Wegman.

De grundlæggende principper for antroposofisk medicin er medicinsk professionalisme samt forståelse af og en følelse af ansvar over for patienten i hans eller hendes “særlige situation” for at være syg. Patienten betragtes derfor både som en helhed og individuelt, det vil sige hans eller hendes personlighed, biografi, livsforhold og potentialer. Konsekvensen af ​​dette er, at forholdet mellem læge og patient i de fleste tilfælde er særlig tillidsfuldt.

Selve sygdommen forstås altid i denne sammenhæng som en mulighed for personlig udvikling. For eksempel undertrykkes infektionen ikke, hvis det er muligt, ved behandling af inflammatoriske sygdomme ved ordination af antibiotika og febersænkende lægemidler, men i stedet er målet at give patienten mulighed for at overvinde sygdommen på egen hånd og derved styrke ham eller hende på lang sigt. Feber reguleres for eksempel ofte af komprimeringer på underbenet og de ledsagende symptomer behandlet med naturlige midler for samtidigt og permanent at forbedre patientens selvhelbredende kræfter. Hvis det er nødvendigt, anvendes dog altid de traditionelle medicinske procedurer såsom administration af antibiotika.