Rabarberkage

Rabarber er en god kilde til kalcium. Cirka 100 g rabarber indeholder ni procent af den daglige anbefalede mængde kalk og 5 g fiber.

Rabarber indeholder også K-vitamin (som er vigtigt for stærke knogler), C-vitamin, jern og mangan.

Rabarberkage

 8-10 personer

 1 time & 15 minutter

Ingredienser

  • 350 g rabarber i tern a 2-3 cm
  • 4 spsk rørsukker
  • 1 spsk hvedemel
  • 150 g blødt smør
  • 160 g rørsukker
  • 5 æg
  • 1 knivspids fint salt
  • 100 g hvedemel
  • 100 g mandler, blendet til mandelmel
  • 1 vaniljestang
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1 dl kærnemælk

Crumble:

  • 2 dl havregryn
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk smør til formen
  • 4 spsk flydende honning
  • 2 spsk flormelis

Fremgangsmåde

  1. Drys rabarberne med sukker og lad dem trække, mens kagedejen laves. 

Crumble:

  1. Rist havregryn på en tør pande ved middelhøj varme, under jævnligt omrøring, til det begynder at dufte. Tilsæt smør og honning og rør det godt rundt til crumblen er sprød og knasende – pas på det ikke bliver brændt!

Kagedejen:

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Fordel vaniljekornene i sukker og kom vanilje, sukker og smør i en skål, hvor det pisket luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, mens der piskes. Rør til sidst kærnemælk i.
  2. Bland mandelmel, salt, bagepulver og hvedemel sammen og rør det i dejen.

Samling af kagen:

  1. Smør en springform grundigt. Vend alle rabarberne i en spsk mel og vend derefter 2/3 af rabarberen i dejen og den sidste 1/3 i crumblen.
  2. Hæld dejen i springformen, kom crumblen oven på og bag det i en forvarmet ovn ved 175 grader i omkring 45 min – 1 time, eller til kagen er fast i midten – mærk efter med en kødnål eller strikkepind.
  3. Drys kagen med flormelis inden servering.
  4. Serveres med vaniljeis eller creme fraiche.