Muslinger med krydderurter

Fisk kan have det røde økologimærke, MSC- eller ASC-mærket. Fisk indeholder sunde fiskeolier og vitaminer, men konventionelt fiskeri har konsekvenser for miljøet, din sundhed og fiskenes dyrevelfærd. Overforbrug af antibiotika hos konventionelt opdrættede fisk kan forurene vandmiljøet og gøre bakterier antibiotikaresistente, og der kan være rester af sprøjtemidler i fiskenes foder. Konventionelle, vilde fisk kan blive overfisket, så bestande bliver truet eller uddør. Vil du træffe et mere bæredygtigt valg, skal du kigge efter 3 mærker, når du køber fisk.

Disse mærkerne stiller blandt andet krav til fiskenes levevilkår og miljøet. Her får du hjælp til at kende forskel på mærkerne.

Muslinger med krydderurter

  2-3 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 3 kg blå muslinger
  • 2 nye gulerødder
  • 3 springløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 5 stilke bredbladet persille + ekstra til pynt
  • 5 dl hvidvin
  • 2 dl bouillon, grøntsags- eller fisk
  • 2½ dl piskefløde
  • Friskkværnet peber
  • Brød

Fremgangsmåde

  1. Læg muslingerne i en stor skål med vand og salt. Hæld vandet fra, og kassér de muslinger, der har åbnet sig eller er i stykker. Resten hældes i en stor skål og renses under rindende vand. Skrab og skrub hver enkeltvis og fjern det sorte skæg, de har siddet fast ved, og læg dem efterhånden i en anden skål med koldt vand. Dup muslingerne tørre i et viskestykke.
  2. Skær gulerødderne i små fine stænger og springløgene i skrå skiver.
  3. Varm en stor gryde op med olien og rist muslingerne af.
  4. Kom urterne i, tilsæt vin og bouillon, læg låg på og lad muslingerne dampe et par min., til de åbner sig.
  5. Tag muslingerne op med en hulske og hæld fløden i gryden, kog op, smag til, og hæld over de varme muslinger.
  6. Pynt med persille og servér med brød til at dyppe den cremede sauce op med.