Kan du huske dengang du sad fladt på numsen på gulvet, dybt koncentreret i biler, dukker eller byggeklodser? Du forsvandt ind i en helt anden verden og glemte alt om tid og sted. Du snakkede, grinede eller nynnede for dig selv. Du blev aldrig træt af at befinde dig i denne verden, du besøgte den hver eneste dag. Burde du besøge den igen? Ville du kunne finde ud af det?

Det mener den amerikanske psykolog og forsker i kreativitet og leg Scott Kaufmann, at du burde prøve. Scott Kaufmann er direktør for Imagination Institute, som betyder Fantasiens Institut på dansk, på University of Pennsylvania i USA.

’Barndomslegene lægger grundstenen til det voksne menneskes kreativitet og potentiale til at begå sig på arbejdsmarkedet i det 21. århundrede. Men vi bør ikke stoppe med at lege som børn, for vi kan udvikle os gennem hele livet,’ fortæller forskeren.

Også Jørgen Vig Knudstorp den administrerende formand og tidligere administrerende direktør for Lego-koncernen har stærke meninger omkring leg, og han mener blandt andet, at leg er alt for undervurderet i dag.

’Leg er virkelig undervurderet. Vi prioriterer ikke legen nok i vores hverdag, selv om den er det vigtigste i livet efter mad, drikke og kærlighed. Det er afgørende for vores udvikling og velbefindende, at vi husker at lege,’ siger han.

Hans Henrik Knoop, som er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i flow og positiv psykologi, har forsket i kreativitet, læring og leg i flere år. Med sine erfaringer, er han fuldstændig enig i, at leg ikke bliver prioriteret højt nok i vores kultur, og at det faktisk kan have svære konsekvenser for børnene og deres fremtid, hvis de ikke får mere plads til at lege frit.

’Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af det, vi kalder ’bløde kompetencer’ – altså personlige og sociale kompetencer. I fri leg udvikler man for eksempel ægte initiativ, ansvarlighed, passion, udholdenhed, impulskontrol, sociale grænser, risikotolerance og opfindsomhed,’ siger Hans Henrik Knoop.

Leg forsvinder hurtigere end før i tiden

Leg forsvinder tidligere fra folks liv end det gjorde før i tiden. I 2008 foretog den amerikanske forsker David Elkind en undersøgelse der viste, at leg hurtigere forsvinder fra skoler, gader og vores hjem. Fra 1980 frem til 2000 faldt den frie og spontane leg fra gaderne med hele otte timer om ugen.

’Når leg er på tilbagegang, risikerer vi at miste meget af den gode udvikling, legen bringer. Alt for længe har vi behandlet leg som en luksusvare, både børn og voksne kunne undvære i deres liv. Men nu er tiden kommet til at forsvare legen. For den er essentiel, hvis vi skal føre lykkelige og sunde liv,’ skrev den amerikanske forsker, da hans undersøgelse blev offentliggjort.

En af de store grunde til, at den frie leg er ved at være så godt som truet er, at fjernsyn og tablets fylder mere og mere i dagligdagen, og som børnene altså leger med, i stedet for at bruge sin egen fantasi.

En anden stor faktor er også, at begge forældre arbejder mere end før i tiden. Det påvirker også børnene til at lege en mere indelukket leg, det mener David Elkind. Før i tiden var var mødrene mere hjemme og kunne holde øje med børnene, som løb rundt og legede.

Når forældrene arbejder så meget i dag, så har børnene dermed også flere fritidsaktiviteter, som ’passer’ børnene mens forældrene arbejder. Det er sundt, når børnene går til aktiviteter, men det stjæler tid fra den frie leg, mener forskeren, da fritidsaktiviteter ofte er kontrollerede. Denne udvikling bekymrer Hans Henrik Knoop.

’De sidste 60 år er der blevet stadigt mindre plads til fri leg i børns liv samtidig med, at antallet af diagnosticerede psykiske lidelser blandt børn og unge er steget kraftigt. Korrelationen – at noget sker samtidigt – er selvfølgelig stadig ikke ensbetydende med, at det ene forklarer det andet. Men psykiske lidelser er faktisk forventelige, hvis man blokerer børns muligheder for at lege frit,’ forklarer Knoop, der også har et eksempel på, at dyreforsøg med pattedyrunger der ikke får lov til at lege, får det svært både socialt og følelsesmæssigt.

’Disse dyr har langt sværere ved at begå sig i alle mulige situationer senere i livet. Det er forventeligt, at menneskeunger, som har den længste barndom af alle og dermed har mest at lære af alle, rammes særlig hårdt, hvis man forhindrer dem i at lege frit,’ siger han.

Det går stadig tilbage med de vigtige frie legetimer mener psykologen Scott Kaufmann. Skoledagene er blevet længere – også her i Danmark. Der kommer flere test i skolerne, hvilket betyder at børnene bruger mere tid på at lære ting udenad i stedet for at bruge sin fantasi og kreativitet. Det hele tager de frie legetimer ifølge forskeren.

’Vi gør virkelig os selv en bjørnetjeneste her i den vestlige verden, for børn har brug for at træne deres evner i selvstændig, kreativ udfoldelse. Ikke nok med, at de gennem leg forbedrer deres evner til at læse, regne og socialisere, legen er også et fristed, hvor de kan udforske svære følelser,’ siger forskeren og fortsætter:

’Gennem rollespil med enten sig selv, venner eller søskende udlever børn deres frygt og deres ængsteligheder. Legene kan baseres på drillerier, dødsfald eller tanken om at blive væk fra mor og far. Det vil sige, at de gennem leg lærer at bearbejde og acceptere disse komplekse følelser. Det er direkte nødvendigt for et barns udvikling, at det lærer at forstå den slags,’ siger Knoop.

Forældre skal lade børnene være, når de sidder i ’lege-trancen’

I den forbindelse understreger Kaufmann også, at forældre i Europa og USA skal stoppe med at blande sig i sine børns lege.

’Forældre har det i dag med at stille sig i vejen for deres børns udfoldelse. Det skader deres udvikling. Også selv om vi blot kommer med velmenende råd eller forsøger at indleve og indlemme os i deres leg. Problemet er, at hver gang vi forstyrrer børnene, fjerner vi dem fra deres flow-tilstand. De skal simpelthen have lov til at dykke så dybt ind i deres fantasiverden og deres forestillinger, som overhovedet muligt. Det er nemlig derinde, den stærkeste udvikling finder sted, fuldstændig ligesom vi voksne producerer det bedste arbejde, når vi er i flow,’ sammenligner han, og understreger, at man selvfølgelig skal lege med sine børn en gang imellem, men at det skal være børnene, som skal bestemme reglerne.

’Når børn leger koncentreret, er de per definition kreative. For dem er det et mikrokosmos, som vi kun må træde ind i med respekt,’ siger han.

Man kan som voksen lære utrolig meget ved at iagttage et barn der leger i flow eller trance forklarer forskeren. Igennem en flow-leg, kan man nemlig se, hvilket udviklingsstadie barnet er på, og hvilke sejre eller nederlag de har oplevet i skolen, børnehaven eller i sit liv generelt.

’Måden, de leger på, er et vindue ind til deres indre liv. Et liv, vi voksne ellers kan have svært ved at få adgang til. Vinduet – eller kaninhullet om man vil – stikker dog endnu dybere. For udover at forældre kan følge børnenes aktuelle indre liv, afslører legen detaljer om børnenes fremtid. Om hvilke kernekompetencer, de besidder, og hvilke interesser, de har. Begge elementer indikerer, hvad børnene ønsker at bruge deres talenter til, når de bliver voksne. For eksempel vil det barn, der interesserer sig enormt meget for redskaber frem for relationer i sine lege, måske udvikle sig til ingeniør eller forsker som voksen, mens barnet, der ustandseligt tegner og opfinder detaljerede rollespil, vil bevæge sig i en mere kreativ, skabende eller relationsbaseret retning,’ forklarer Scott Kaufmann.

Leg baner vejen til en mere sikker fremtid

Kaufmann forklarer også, at begrebet ’færdigheder i det 21. århundrede’ hele tiden bliver diskuteret i den amerikanske uddannelsesdebat og forskning. Begrebet indeholder de færdigheder, som vi i vesten burde have styr på, hvis vi skal bane vejen frem til udfordringerne der ligger forude i fremtiden og på arbejdsmarkederne. Heriblandt evnen til at være kreativ og kritisk, at kommunikere ordentligt og være god til at samarbejde. Også kravene fra arbejdsmarkederne om, at man skal være fleksibel, produktiv, initiativrig og have lederegenskaber, skaber en stor rolle på arbejdspladserne. Også evnerne om, at vi skal have styr på teknologi, medier og informationer har en væsentlig rolle på markedet. Ifølge Kaufmann er der ikke en eneste af disse færdigheder, som ikke ville nyde godt af, at børn får lov til at lege mere fantasifuldt. Det ville rent faktisk udvikle børns evner, til at blive mere attraktive og dygtige på fremtidens arbejdsmarked.

’I USA har vi en pris, der hedder ’MacArthur Genierne’. Her udvælges årligt voksne mellem 20 og 40 år, der har gjort det særligt godt og udviser enormt potentiale inden for deres arbejdsfelt. Psykologiforskning viser, at det er en fællesnævner for langt de fleste af disse prismodtagere, at de som børn dyrkede og var forelsket i et klart fremtidsbillede af sig selv. At de allerede gennem leg i de tidlige år bearbejdede og trænede sig selv til fremtiden,’ siger han.

Men det er dog ikke kun i barndommen, at leg kan udvikle os. Voksne mennesker skal også tillade sig selv at blive drevet af morskab, lyst og passionen for at kunne udvikle sig personligt. Intelligente mennesker og kreative mennesker fortsætter ofte med at lege sig igennem livet, mener Kaufmann. Det gør de blandt andet igennem spil eller rollespil med sine børn og igennem de udfordringer, som de får på deres arbejde.

Jørgen Vig Knudstorp fra Lego påpeger også, at Lego ikke laver legetøj til børn men mennesker i alle aldre.

’Du bliver aldrig for gammel til at lege. Men du bliver gammel, når du stopper med at lege,’ forklarer han.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk