Økologisk Landsforening vokser med raketfart, og foreningen er helt oppe på sit 150’ende medlem. Det betyder at den økologiske industri er under kæmpe udvikling, og at der bliver solgt økologi på både eksportmarkeder men også på hjemmemarkedet.

I 2014 er der hele 27 virksomheder som har meldt sig ind i Økologisk Landsforening, og dermed er antallet af økologiske virksomhedsmedlemmer vokset til 150. Iblandt de 150 virksomheder, kan man både finde meget store virksomheder men også små lokale virksomheder. Nogle af medlemmerne bliver medlem fordi de for nyligt har lagt om til en økologisk virksomhed, mens andre har været økologisk fra starten, det kan også være helt nye producenter som lige har udviklet et økologisk produkt. Enkelte er virksomheder med både økologisk og konventionelle produkter, men hvor de nu fokusere mere på økologien.

Nogle af de allernyeste medlemmer i dette år er blandt andet: Summerbird, Peter Larsen Kaffe, Sealand Birk, Meyer Kantiner og Winterspring Dessert som vandt 2 fødevarepriser i år.

‘Det er en rigtig glædelig udvikling, der afspejler den aktuelle fremgang for økologi på både det danske marked og på eksportmarkeder, som er til stor gavn for dansk natur og grundvand, dyrene og de økologiske landmænd,’ fortæller Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

Det er ikke blot antallet af økologiske virksomheder der er vokset, også salget af økologi i den danske dagligvarehandel er steget markant. Økologisk Landsforening er sikre på at den økologiske udvikling vil vokse yderligere 8-10 procent i det kommende år. Udover at privatpersonerne vælger at investere i økologi, så er de danske storkøkkener også hoppet med på vognen, og det viser sig at salget af økologi til de danske storkøkkener faktisk er fordoblet på de sidste 5 år. 

Selvom vi nyder godt af vores økologi herhjemme, så er de danske økologiske varer også eftertragtedede i udlandet. Danmarks økologiske eksport er mere end firdoblet på bare syv år.

Mødested for økologer

Økologisk Landsforening er et mødested for mange økologer, og foreningen hjælper producenterne til succes liegemeget om de er af små eller store virksomheder.

‘Underskoven af mindre og innovative økologiske producenter vokser eksplosivt, og de bliver medlemmer hos os, fordi det er stedet, hvor økologiske landmænd og virksomheder samles om at skabe fælles fremstød for økologi – både i udlandet og i Danmark. Økologisk Landsforening gør det let at opnå succes med økologi, uanset om man er stor eller lille virksomhed,’ fortæller Henrik Hindborg.

Økologisk Landsforening hjælper medlemmerne hele vejen rundt i industrien. Det gælder både afsætning, produktudvikling og viden om markedet. Henrik Hindborg mener, at den økologiske industri fra hele verden er inspireret af Danmark og den danske model, og at mange ønsker samarbejde med Danmark når der bliver talt om økologi.

‘Det er helt unikt, at selv konkurrerende virksomheder arbejder sammen om indsatser for at udbrede økologi. Det er blandt andet derfor, Danmark er verdens førende øko-nation,’ siger han.

De 150 økologiske medlemmer hos Økologisk Landsforning, bidrager med 90 procent af det økologiske salg i landet.

Summerbird blev nr. 150

Summerbird er den sidste virksomhed som har valgt at være medlem i Økologisk Landsforening. Det skete efter at grundlæggeren valgte at lægge produktionen om til økologi.

‘Helt fra starten i 1986 har vores grundtanker været dybt forankrede i økologi. Vi ønsker at lave produkter i den ypperligste kvalitet af rene råvarer. Først nu er alle råvarer tilgængelige økologisk, og det har gjort det muligt for os at lancere 100 procent økologiske varer.  Det handler hele tiden om at tage et skridt frem i den rigtige retning. Og nu har vi taget et stort skridt, siger Mikael Grønlykke,’ direktør og grundlægger af Summerbird.

Kilde:

http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/2014/okt/oekologisk-landsforening-runder-virksomhedsmedlem-nr-150-(1).aspx