Veganske æbleskiver (glutenfri)

Hvis du synes, at de klassiske æbleskiver trænger til variation, kan du prøve en lidt sundere version, der endda er glutenfri og vegansk.

Veganske æbleskiver

  Cirka 30 stk

 40 minutter

Ingredienser

  • 3 dl mandelmælk
  • 300 g havremel
  • 100 g rørsukker
  • 1 tsk citronskal
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 lille tsk salt
  • 200 g havrefraiche
  • 1 stor tsk natron
  • Kokosolie til bagning

Fremgangsmåde

  1. Kom mandelmælken i en skål og tilsæt havremel, rørsukker, citronskal, kardemomme og salt. Pisk hele dejen godt sammen.
  2. Rør natron ud i havrefraichen og bland i dejen lige inden æbleskiverne skal bages.
  3. Hæld dejen op i en kande, så er den nem at håndtere, når du skal hælde den i panden.
  4. Varm æbleskivepanden op til lidt under middel varme. Panden må være ikke være for varm, da disse æbleskiver skal bages langsomt.
  5. Kom en lille klat kokosolie i hvert hul i panden.
  6. Kom dej i hvert hul, men kun til lige under kanten, idet dejen hæver. Bag æbleskiverne ca. 10 minutter, inden du vender dem første gang.
  7. Vend forsigtigt æbleskiverne rundt ved hjælp af en spiseske. Første gang du vender dem, skal de vendes helt om, så siden med den rå dej vendes ned i hullet. Æbleskiverne skal herefter bages på alle sider.
  8. Prøv evt. at åbne en af æbleskiverne, når du mener de er gennembagt.
  9. Server æbleskiverne lune med flormelis og hindbærsyltetøj.