Her på jorden er vi begyndt at genbruge mere og mere: tøj, glas, papir, men hvad med alle de andre ting, som vi ikke længere har brug for? De ryger jo bare i skraldespanden. Er det mon muligt at tage genbrugs-produktionen til et højere niveau?

Det er sådan, at havet er blevet en stor skraldespand for mennesker. Det skader ikke kun miljøet men også dyrelivet. I Chile bruger fiskerne ofte store fiskenet lavet af plastik, og når de på et tidspunkt bliver ubrugelige, ender de ofte i en skraldespand eller på havbunden, hvor de skader miljøet, plantelivet og dyrelivet.

Med det fokus har Bureo Skateboards indgået en aftale med Chiles regering om at skabe projektet ‘Net Positiva’, og udnytte de ubrugelige fiskenet til at lave ‘Minnow’, et skateboard som fjerner 30 kvadratmeter fiskenet fra havet.

Skateboardet er lavet af genbrugsmateriale, og er designet som en fisk. Derudover er det af rigtig god kvalitet påstår gruppen bag projektet.

Website: www.bureoskateboards.com

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: http://www.springwise.com/?s=skateboard&cat=13&country=&d=2012-09-15|2014-09-15&date_type=Last_2%20years

Nets to Decks // Net Positiva // Bureo Skateboards from Bureo Skateboards on Vimeo.