Philippe Starck, som er en verdenskendt designer fra Frankrig, har sammen med firmaet Riko fra Slovenien, skabt et nyt miljøvenligt hus. Både firmaet og designeren anser huset, som begyndelsen på en ny generation af energivenlige huse, det skriver jyllands-posten.

Det er ikke længere farligt at ønske eller at skabe miljøvenlige huse. Det er der ingen tvivl om, efter lanceringen af P.A.T.H-kollektionen, som består af energivenlige huse af designeren Philippe Starcks og firmaet Riko. Den franske designer har været kendt og anerkendt siden 1980’erne, og er især kendt for den gennemsigtige plasticstol Louis Ghost fra Kartall og appelsinpresseren Salif Juicer, der ligner en edderkop.

p

 

Prototyperne af husene er blevet skabt sammen med firmaet Riko fra slovenien, hvilket er specieliseret i energivenlige og bæredygtige løsninger. Navnet på husene P.A.T.H, står for Prefabricated Accessible Technological Homes.

Den franske designer har tidligere gjort klart, at han bærer en stor interesse for klimaet og i den forbindelse har han beskrevet de nye typer huse som: ’En troværdig og intelligent løsning for os, vores børn og børnebørn, der står oppe i mod økologi-, økonomi- og energiproblemer.’

Høje økologiske teknologiske systemer

P.A.T.H-husene indeholder systemer af høje økologiske teknologier, heriblandt solenergi og vindmøller. Og det hele er designet så smart, at der er solpaneler og indbyggede vindmøller på taget, som sørger for vedvarende energi til hele huset, og faktisk også mere energi end huset bruger. Husene er derudover også fabrikeret på forhånd af firmaet Riko, som er en af de mest førende fabrikker inden for miljøvenlige, præfabrikerede træbygninger i Europa. Det indebærer, at man får leveret sit færdiglavede hus et halvt år efter bestillingen. Herefter går der så tre måneder mere, med at sætte huset op og samle det.

hus

Husene fås i forskellige modeller, og der er hele 34 forskellige grundplaner at vælge imellem. Man kan vælge at få helt op til otte værelser, og huset kan være fra 140 kvm til 350 kvm. Man kan ydermere vælge at få lavet en glasfront, så huset er åbent ud til naturen. Husene har været på markedet siden oktober og prismæssigt ligger de nye bæredygtige huse fra 18.700 kr til 33.600 kr pr. kvm.

køkken ps