Unge kvinder som ønsker at blive gravide kan have svært ved det på grund af sprøjtegifte som tidligere har været brugt. Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har fulgt 2 generationer af kvinder – en gruppe mødre og deres døtre.

De unge kvinder er allerede i fostertilstanden blevet udsat for skadelige stoffer. Disse kemiske stoffer er langsomt om at bliver nedbrudt i menneskers kroppe. Dette visser prøver fra mennesker overalt i verden, og inklusiv i fostre. Kvinderne, der deltog i undersøgelsen, er døtre af en gruppe aarhusianske kvinder, der under deres graviditet deltog i et forskningsprojekt i årene 1988-1990. Mødrene fik taget blodprøver under graviditeten og koncentrationen af de kemiske stoffer blev målt.

Når man sammenligner med mødrenes blodprøver

– sammenlignes disse tal med tal, der siger noget om døtrenes evne til at blive gravide (fertilitet), så tyder det på, at de kemiske stoffer kan have haft en skadelig effekt på døtrenes forventede fertilitet – målt på mængden af kønshormon i blodet og antallet af ægblærer i æggestokkene, siger læge Susanne Lund Kristensen, der har lavet forskningsprojektet som en del af sit ph.d.-projekt på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital.

De kemiske stoffer nedbrydes langsomt

De kemiske stoffer, det drejer sig om, er de såkaldte organochloriner, som man finder i sprøjtemidler. Der er tale om to typer sprøjtemidler, som man godt nok ikke bruger længere, men som kun langsomt bliver nedbrudt i kroppen.

Det ene stof stammer fra DDT, der er blevet anvendt over hele verden – dels som sprøjtemiddel for at beskytte afgrøder mod insekter og i bekæmpelsen af malaria. Midlet bruges fortsat til bekæmpelse af malaria.

Et af de stoffer stammer fra DDT, der er blevet anvendt over hele verden – dels som sprøjtemiddel for at beskytte afgrøder mod insekter og i bekæmpelsen af malaria. Midlet bruges fortsat til bekæmpelse af malaria.

Det andet stof, HCB, har været anvendt i stor stil i landbruget som svampebekæmpende middel til løg og korn. Produktionen af HCB er forbudt i dag, men stoffet frigives stadig til miljøet, når man brænder affald.

Studiet er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Center for Føtal Programmering ved Statens Serum Institut, Bispebjerg Hospital, og det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Finland.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: Aarhus Universitetshospital