I dag blev Fødevareprisen 2014 overrakt i Salling Storcenter i Aarhus. Der var tolv fødevareproducenter med i konkurrencen om de fire præmier. Økologer løb med tre ud af fire priser: økologiske æg fra Niels og Grete og isdessert fra Winterspring Dessert som vandt hele to priser.

I dag måtte to økologer løbe med tre priser, da Fødevareprisen blev overrakt i Salling Storcenter i Aarhus. Økologiske æg fra Niels og Grete løb med Publikumprisen 2014, imens Kamille Æble, Nordisk isdessert fra Winterspring løb med to titler: Bedste Emballagedesign 2014 og Mest Innovative Produkt 2014.

Formålet med at udlevere Fødevareprisen er at hive et produkt frem i lyset, som besidder en høj dansk kvalitet. Der har i alt været 76 virksomheder, som har indsendt sine produkter, og i dag måtte tolv producenter kæmpe om de fire priser: Fødevareprisen, Mest Innovative Produkt, Bedste Emballagedesign og Publikumprisen.

Selve fødevareprisen gik til Aqua Vita Sydfyn for deres danske aperitif brøndevin, imens de resterende priser blev overrakt til økologer.

Økologiske isdesserter fra Winterspring

De nye økologiske isdesserter løb med hele to priser: innovationsprisen og emballageprisen. Isen er faktisk helt ny på markedet og opskrifterne er kreeret af michelin-kokken Rasmus Kofoed. Prisen gik specifikt til deres produkt: Kamille Æble Nordisk isdessert, som er skabt af en symfoni af kamilleis og æblesorbet.

Karina Schmidt Lund, som er grundlægger af produktet, er meget glad for priserne og har svært ved at få armene ned af bare begejstring.

‘Vi er enormt glade for prisen og ser det som en fantastisk anerkendelse. Med vores isdesserter har vi forsøgt at overføre den kvalitet, man oplever på de allerbedste restauranter, til produkter som danskerne kan købe med hjem. Vi ville ikke bare lave en ny type islagkage, vi ville lave noget helt anderledes. Noget innovativt. Så det er jo skønt, at det også bliver opfattet sådan,’ fortæller hun.

Isdesserterne er helt nye men findes allerede i tre varianter. Det er som sagt den danske michelin-kok Rasmus Kofoed som er geniet bag opskrifterne til isdesserterne, som blandt andet kan købes i Irma.

Økoæg vandt med forbrugernes hjerter

Også forbrugerne havde noget at skulle have sagt da priserne skulle udgives. De har nemlig kunnet stemme på det produkt, som man altid kan finde i deres køkken. Derfor gik publikumprisen til Niels og Gretes hønsefruer. Både Niels og Grete er utrolig glade for prisen som netop kommer fra forbrugerne selv.

‘Den pris er vi rigtigt glade for at få. Der er på en måde noget ekstra fint over, at det er forbrugerne selv, der har nomineret vores produkt. Jeg tror måske, det hænger sammen med, at vi har været meget ude og gøre opmærksom på vores æg på dyrskuer og festivaler i løbet af året, hvor vi har mødt mange af forbrugerne. Og så er danskerne meget opmærksomme på dyrevelfærd i æggeproduktionen i øjeblikket,’ siger Niels Riis.

Fødevareprisen 2014 er uddelt i samarbejde ed F. Salling A/S, Jyllands-posten og Food Organisation of Denmark.

Kilder:

http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/okt/oekologer-loeb-med-tre-ud-af-fire-foedevarepriser-.aspx

http://fodevareprisen.dk/