Flere mennesker får sygdomme som skyldes et stort kaos i kroppens hormoner. Ifølge en anerkendt forsker, så står vi over nogen af de største udfordringer, vi nogensinde har set, det skriver DR.

Hormon-relaterede sygdomme kommer til udtryk, når børn fødes med misdannede kønsorganer, når drenge får bryster, og piger udvikler bryster i 3-års alderen. Sygdommene kan også forringe mænds sædkvalitet og fremprovokere brystkræft og testikelkræft.

Disse sygdomme som skyldes et stort kaos i kroppens hormoner, vokser over hele verdenen. Jo yngre man er, jo mere følsom og modtagelig er man over for de hormonforstyrrende stoffer. Den voksende udvikling bekymrer professor Anders Juul, som er leder af et nyt internationalt center for forskning i hormonforstyrrelser på Rigshospitalet

’De her tendenser, synes jeg, er meget bekymrende. Jeg mener, at det skal være med i en top fem over dybt bekymrende problemstillinger, som vi ser world wide,’ siger professoren.

Der findes rigtig mange hormonforstyrrende stoffer i produkter, som vi bruger hver eneste dag. Produkter såsom fødevarer, tøj, make-up, legetøj, plastikflasker, tasker og elektronik som fjernsyn, computere og mobiltelefoner.

Dyreforsøg giver bekymring

Eftersom man ikke kan lave forsøg med mennesker, er det ikke bevidst hvordan menneskekroppen reagerer på de hormonforstyrrende stoffer. Man har i stedet lavet forsøg med dyr, som dannede hormon-relaterede sygdomme efter de kom i kontakt med de kemiske stoffer. Det bør tages alvorligt, da det er samme mønster, man ser hos mennesker.

’Vi har nogle sammenhænge hos mennesker og nogle dyrestudier, som peger i den samme retning. Vi er nødt til at finde ud af, hvad det er for nogle stoffer eller livsstil, der gør, at vi ser de her forandringer,’ siger Anders Juul.

Professoren, som er en af verdens bedste eksperter på dette område, har netop fået 50 mio. kr. via finansloven til videre forskning omkring disse sygdomme, samt sammenhængene mellem de kemiske stoffer og kroppens naturlige hormonbalance.

Størstedelen af de stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende er ganske lovlige og godkendt af EU. Problemet er i denne sammenhæng, at EU-kommissionen kun vurderer faren ved anvendelse af et stof ad gangen og ikke flere stoffer ad gangen. Det betyder, at EU-kommissionen ikke lægger opmærksomhed i stoffernes cocktail-effekt, altså hvordan de reagerer når de anvendes sammen i et produkt. På den måde er man ikke opmærksom på de stoffer som er ufarlige alene, men som giver en skadelig effekt på mennesker, lige så snart, at de bliver kombineret med et andet kemisk stof.

Modstand fra kemi-industrien

Man arbejder i EU på at forbyde stofferne, men problemet er, at man først skal finde ud af, hvilke af stofferne der er hormonforstyrrende. Men da man begyndte at lede efter de hormonforstyrrende stoffer, blev processen forhindret på grund af den store modstand, der kom fra kemi-industrien. Denne industri har nemlig overtalt EU-kommissionen om, at opgørelsen skal vente indtil man med sikkerhed ved, hvor mange penge kemi-industrien vil miste efter, at man har fundet frem til resultatet og dermed laver en strengere lovgivning.

Christel Schaldemose, som er medlem af Europa-Parlamentet, har stødt på mange lobbyister fra kemi-industrien, og hun mener, at disse lobbyister der opholder sig i Bruxelles, er til fare for forbrugerne.

’Det er selvfølgelig hårdt at sætte det op på den måde, men ja, det er de faktisk. De er så magtfulde, at de har formået at få stoppet den nødvendige lovgivning, som vi har brug for på det her område. Vi har med et meget stort flertal i Europa-Parlamentet krævet, at EU-kommissionen gør noget, men de lytter mere til industriens folk,’ siger Christel Schaldemose (S).

Dansk Industri afviser påstanden

Dansk Industri afviser påstanden om, at det er industriens skyld, at lovgivningsprocessen er blevet sat i stå.

’Det kan jeg ikke forholde mig til. Det er en påstand, som jeg ikke kender til,’ siger Karin Klitgaard, den miljøpolitiske chef i Dansk Industri og fortsætter:

’Jeg synes faktisk, at vi er inde i en udvikling, som er positiv. Vi har aldrig nogensinde haft så meget viden om kemiske stoffer, som vi har i dag, og den skal omsættes til at sige: Nu kan vi se de her stoffer, de har den og den effekt, så vi hele tiden bliver mere og mere præcise i vores regulering.’

Danmark vil presse EU-kommissionen

Tyskland og Storbritannien, som er store EU-lande, er meget sløve når der diskuteres om de hormonforstyrrende stoffer, fordi begge lande har mange arbejdspladser og god økonomi inden for denne industri. Derfor vil Danmark nu sammen med andre EU-lande presse EU-kommissionen, det oplyser den danske miljøminister Kirsten Brosbøl.

’Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er meget utålmodig på det her område. Jeg har derfor samlet otte miljøministre, som for nylig har skrevet til den nye kommissær, fordi vi ønsker, at EU sætter turbo på det her arbejde. Vi er ikke tilfredse med, at kommissionen ikke har leveret kriterier for, hvad der er et hormonforstyrrende stof, som de var forpligtet til for et år siden. Det skal vi simpelthen have på plads sådan, at vi kan komme i gang med at få udfaset nogle af de her stoffer, hvor der er en dokumenteret risiko,’ siger miljøministeren.