Senere i dag bliver EU’s klimapolitik mod 2030 besluttet. Jesper Theilgaard, tv-meteorolog og klimaekspert fra DR, forklarer hvorfor afgørelsen af EU’s engagement er vigtig for fremtidens klimatopmøder.

I eftermiddag er det klimaet som er på dagsordenen for EU’s statsoverhoveder. De mødes nemlig i Bruxelles for at diskutere og blive enige om hvor højt initiativniveuet mod 2030 skal være. Yderligere skal de blive enige om flere detaljer såsom reduktionsmål, effektivisering og finanseringen af CO2 reduktionen, det forklarer klimaeksperten fra DR.

‘EU skal fastlægge, hvad de vil spille ud med i forhold til reduktionsmål, effektivisering og finansiering af CO2 reduktionen,’ forklarer Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaekspert i DR.

EU’s regerings- og statsoverhoveder skal derudover beslutte målene for drivhusgasser, vedvarende og bæredygtige energikilder, handel med kvoter og til sidst energisikkerheden. Dette møde er yderst vigtigt for klimaet og fremtiden.

EU er bærende element

EU er et meget stort og stærkt element, fordi det kan tale med en stor stemme fra mange lande. Det kan have en stor indflydelse på på klimatopmødet der afholdes i Lima til december. Og senere til det globale klimatopmøde, som finder sted i 2015 i Paris.

‘EU står som et fyrtårn for andre lande i verden. Det kommer til at betyde noget, fordi EU kan tale med én stemme til klimatopmødet i Lima i december, som igen leder frem til det globale topmøde i Paris i december 2015,’ forklarer Jesper Theilgaard.

Der findes dog usikkerhed omkring, hvorvidt EU’s statsoverhoveder kan blive enige eller ej, der findes nemlig stor uenighed på tværs af landegrænserne om engagemenget og størrelsen på ambitionsniveuet.

‘Det er åbenlyst, at der er forskel på de vestlige og de østlige EU-lande, hvor især Polen har været modstander af at slippe kullene som energileverandør,’ forklarer klimaeksperten og fortsætter:

‘Men det tidligere Østeuropa har et efterhæng fra tidligere tider, så de har også bedre mulighed for at effektivisere. Det er svært at forudsige, hvordan det ender i Bruxelles, men jeg tror, de når til enighed om en aftale om, hvordan vi skal nå 2030-målene,’ siger han.

Altafgørende for industrien

Klimaeksperten mener at rene linjer omkring miljøet inden for EU’s grænser, ikke blot er godt for miljøet men også har en stor styrke inden for industrierne. Erhvervsfolk der arbejder i industribranchen sætter stor pris på at kende EU’s mål, de har nemlig dårlige minder fra COP15 der blev afholdt i København i år 2009, fordi at statsoverhovederne ikke blev enige og derfor kunne virksomhederne ikke vide hvordan de skulle arbejde fremadrettet. Dette møde er det sidste af Herman Van Rompuy som formand, den nyvalgte Donald Tusk træder nemlig i Rompuy’s sted inden næste møde.

‘Virksomhederne vil gerne vide, hvad vej vinden blæser og kende EU’s mål, så de ikke står i limbo, hvor der ikke er nogen aftaler. Da COP15 faldt fra hinanden i København i 2009, var virksomhederne frustrerede over, at de ikke vidste, i hvilken retning klimaaftalerne gik,’ forklarer Jesper Theilgaard og fortsætter:

‘De havde svært ved at nyinvestere, når de ikke vidste, hvilken vej de skulle gå. Den danske eksport af grønne teknologier er steget betydeligt de senere år, så her er man stærkt interesseret i en ambitiøs aftale,’ siger han.

Hvad er EU mål?

Målene som EU’s statsoverhoveder skal træffe, gælder i hele EU og er altså andre mål end nationale mål. Det eneste mål som muligvis kan blive et nationalt mål er reduktionsmålet. Det kan skabe problemer at 28 lande skal finde frem til et fælles mål, fordi man vil stå til større ansvar.

‘Det afføder nok en del diskussion om, hvem der skal gøre hvad. Hvis man ikke har nationale mål, kan enhver skyde sig ind under, at det må de andre tage sig af. Det er et problem, når 28 lande skal lave et samlet mål og ikke definerer, hvem der skal gøre hvad’, vurderer Jesper Theilgaard.

Målene vil påvirke forbrugerne

Den danske klimakommissær Connie Hedegaard har sat store spor på dokumentet, som der skal tages udgangspunkt ud fra i eftermiddag. Følgerne af klimatopmødet vil også påvirke Hedegaard, men hun er ikke den eneste som vil komme til at mærke forskellen – også de danske forbrugere vil kunne få en ændring at føle.

‘Hvis man bliver enig, kan det betyde noget for prisniveauet. En udvikling af mængden af vedvarende energi kan betyde noget for virksomheder, der fremstiller grøn energi. Hvis der skal investeres meget, kan det betyde højere priser for forbrugerne,’ forklarer Jesper Theilgaard.

Flere har været utilfredse med EU’s klimamål og mener at de har været alt for sløje, også fordi at målene indeholder bindende og ikke-bindende mål. Blandt andet så er målet om 30 procent energi-effektivisering ikke bindende, hvilket vil sige at landende ikke behøver at opfylde målet. Jesper Theilgaard krydser fingrer for, at EU’s medlemmer i dag vil blive enige, især fordi at en aftale med denne størrelse vil have enorm indflydelse på fremtidens klima.

‘En aftale betyder meget for EU’s fremtidige klima- og energipolitik. Der vil med en aftale være skabt nogle retningslinjer for de kommende års investeringer, uanset om man er enig i beslutningerne eller ej,’ siger han og fortsætter:

‘EU vil med en aftale kunne sige, at man har vist, hvorhen man helst ser verdens klimapolitik bevæge sig. Det store spørgsmål er derfor, om verden vil lytte, eller om EU vil stå alene med de vedtagne målsætninger,’ forklarer Theilgaard.

Kilde:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/10/22/193005.htm