Couscous med kyllingekebabs & mango salsa

Økologiske kyllinger skal have masser af plads både indendørs og på udendørs græsarealer. De skal have økologisk kraftfoder og adgang til økologisk grovfoder, og næbene må ikke trimmes.

Couscous med kyllingekebabs & mango salsa

 4 personer

  30 minutter

Ingredienser

  • 300 g kylling inderfilet
  • 1 tsk olie
  • 1 spsk sojasauce
  • Salt og peber
  • Træspyd

Couscous salat med hakket grønt:

  • 1 dl couscous
  • 1½ dl bouillon
  • 250 g tomater
  • ½ spsk olie
  • Mynte
  • 100 g sort oliven

Mango-salsa:

  • 1 moden mango
  • ½ rødløg
  • ½ agurk
  • Mynte
  • 1 tsk frisk ingefær
  • 1 spsk sød chilisauce
  • ½ lime
  • ½ tsk sukker

Fremgangsmåde

  1. Dup kyllingekødet tørt med køkkenrulle. Skær det evt. i mindre stykker.
  2. Vend kødet i olie og sojasauce og drys med lidt salt og peber. 
  3. Steg kødet på alle sider på en varm pande til det er netop gennemstegt – ca. 14 min. i alt.

Couscous salat med hakket grønt:

  1. Kog 1½ dl vand tilsat ½ bouillonterning.
  2. Hak tomaterne fint imens.
  3. Kom couscousen i en skål, hæld kogende bouillon over. 
  4. Læg en tallerken over og lad couscousen trække til den har opsuget væden – ca. 4 min.
  5.  Rør couscousen løs med en gaffel og bland tomater, olie og resten af mynten i. Smag til med salt og peber.

Mango-salsa:

  1. Skræl imens mangoen.
  2. Skær skiver fra begge sider, da der er en stor flad sten i midten.
  3. Skær frugtkødet i tern. Snit rødløget fint.
  4. Skær agurken igennem på langs, fjern kernerne med en teske og skær agurken i 2-3 mm tynde skiver.
  5. Hak mynteblade og gem 1/3 til couscous-salaten. 
  6. Riv ½-1 tsk ingefær og bland det hele.
  7. Tilsæt chilisauce og 1 spsk limesaft samt sukker og evt. salt og peber. Hold igen med chilisaucen, hvis du ønsker salsaen mindre stærk.
  8. Sæt kyllingestykkerne på spyd og servér med salsa og salat.