Chili con carne

Alt økologisk kvæg kommer på græs fra den 15. april til den 1. november.

Dyrene skal være på græsningsarealet minimum seks lyse timer dagligt. Det afhænger dog af, om vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Syge kreaturer kan i perioder opholde sig på stald. Når dyrene er ude, skal der være adgang til læ og skygge. For ikke-økologiske køer er der ingen krav, og kun ca. 16 % af dem kommer på græs.

Kilde: Økologisk Landsforening

Chili con carne

 4 personer

 40 minutter

Ingredienser

  • 1 hokaido græskar
  • Neutral kokosolie til stegning
  • 500 g hakket oksekød
  • 4 fed hvidløg
  • 1 brev fajita krydderi
  • 1 dåse kidneybønner i saltlage
  • Salt
  • Groft peber
  • 4 Tomat
  • 1 rød chili
  • 1 rødløg
  • Frisk koriander
  • 60 g tortillachips
  • 4 wrap tortilla
  • 100 g revet cheddar eller mozzarella

Fremgangsmåde

 

  1. Skræl græskaret og skær det i tern.
  2.  Steg græskaret i lidt olie, ca. 8 min. til det er næsten mørt og læg det til side.
  3. Svits det hakkede oksekød på en pande ved god varme og krydr med knust hvidløg samt fajita krydderi.
  4. Hæld lagen fra bønnerne og skyl dem i koldt vand.
  5. Kom bønnerne og græskaret ved kødet og varm det godt igennem.

Tomatsalsa:

  1. Skær tomaten i små tern.
  2. Fjern kernerne i chilien, snit chili og rødløg fint.
  3. Drys med lidt hakket koriander og smag til med salt og peber.
  4. Bred tortillachipsene ud på en bageplade og drys med revet ost. 
  5. Gratiner chipsene i ovnen under grillen til osten er smeltet – hold hele tiden øje med dem.
  6. Servér chipsene til chili con carnen sammen med tomatsalsaen.