butternut squash g kikærter

Butternut squash er en frugt og ikke en grøntsag! Den indeholder 45 kcal, 12 gram kulhydrater og 2 gram kostfibre pr. 100 gram. Det er ret tæt på næringsindholdet i et æble. Den indeholder masser af magnesium samt A-, E- og C-vitamin (gode antioxidanter).

Kikærter har et højt indhold af protein og kostfibre, og indeholder A og E- vitamin, B-vitaminet folat, og mineralerne kalium, calcium, magnesium, fosfor, jernog zink.

Butternut Squash, kikærter & kokos karry

 4 personer

 45 minutter

Ingredienser

  • 1 spsk kokosolie
  • 2 løg finhakket
  • 4 fed hvidløg skåret
  • 2 tsk gurkemeje
  • 2 tsk sorte sennepsfrø
  • 2 tsk cumin frø
  • 2 tsk koriander
  • 800 g butternut squash skrællet og skåret i terninger
  • 2 dåser kokosmælk
  • 1 liter vand
  • 500 g kikærter – eller kog dem selv
  • 2 spsk Peanut butter
  • 2 spsk tamari
  • Saften af 1 lime
  • Håndfuld koriander
  • 2 tsk havsalt
  • 4 deciliter kogte ris

Fremgangsmåde

  1. Tilsæt kokosolie og hakket løg til en stor gryde og kog det på mellem varme i 5-6 minutter indtil det er blødt.
  2. Tilsæt hvidløg og krydderier og rør i endnu et par minutter.
  3. Tilsæt squash, bland det hele godt i gryden. Kog i et par minutter og tilsæt derefter kokosmælk og vand.
  4. Kog i 20 minutter, indtil squashen er blød.
  5. Tilsæt kikærter, Peanut butter, tamari, limejuice og koriander
  6. Top med mere koriander, krydr og tilsæt knuste peanuts og ris.