Selvom myndighederne er i fuld gang med stikprøver af landets svin, for at tjekke dem for MRSA-bakterien, så opfordrer Økologisk Landsforening nu alle svinebønder til selv at tjekke sine svin.

De økologiske svinebønders formand mener, at alle sine kolleger burde tjekke sine svin for den farlige svinebakterie MRSA CC 398. Det vil nemlig gøre det lettere ved at se hvor udbredt bakterien egentligt er og dermed finde en løsning til hvordan man skal håndtere problemet.

‘Jeg vil opfordre så mange økologiske producenter som overhovedet muligt til at lade sig teste, for at vi samlet kan se, hvor udbredt det er i vores sektor, og hvordan vi så skal håndtere problemet,’ siger Randi Vinfeldt til DR Nyheder.

Randi Vinfeldt har planlagt at få testet sine egne svin og hun er bestemt ikke den eneste. Det viser sig, at flere landmænd er begyndt at bestille MRSA-analyser på sine svin, analyser som ikke er i samarbejde med myndighederne.

‘I de seneste måneder har vi lavet et par stykker om ugen for både store og små bedrifter,’ fortæller seniorrådgiver Jeppe Boel til DR Nyheder.

Dyrlægerne har travlt

Selvom myndigheder er i gang med at teste 200-300 svinebestande med en stikprøvekontrol, så er mange svinebønder meget engagerede i MRSA-bakterien, og vælger hermed at betale dyrlægen for at komme og tjekke sine svin. Det viser sig at de danske landmænd simpelthen bare gerne vil vide, om bakterien findes i deres svin eller ej.

Selvom landmændene skal betale 3000 kr for at få dyrlægen på besøg for at tage prøverne og senere at sende dem i laboratoriet, så er der alligevel en del landmænd som vælger denne løsning med selv at tage affære.

Der er stadig ingen der ved, hvor mange svin der har bakterien i sig, men økologerne håber og tror, at deres svinestalde er mindre ramt i forhold til de konventionelle svinestalde. Det mener de at de kan være, fordi de bruger mindre antibiotika end de konventionelle landmand, og endnu en faktor er, at de økologiske svin har mere plads at bevæge sig rundt på, hvilket økologerne også tror kunne mindske bakterien i de økologiske stalde.

Kilde:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/10/27/220443.htm