Miljøstyrelsen har på det seneste sat særligt fokus på at stoppe madspild. En rapport viser, at det oftest er frisk frugt og grønt samt datomærket brød, der bliver dårligt og derfor smidt ud. Men hvem ville have troet, at det faktisk ofte er os selv der er med til at mindske fødevarernes holdbarhed?

Bananer holder sig bedst i plastikposer i stuetemperatur, mens rodfrugter udtørrer hvis de ikke opbevares i plastikposer i køleskabet. Alligevel er der mange af os forbrugere der smider emballagen ud, eller ubevidst opbevarer vores mad forkert, selvom det faktisk forkorter holdbarheden på vores fødevarer. Og så sker det netop, at agurken bliver dårlig, brødet mugner og begge ryger i skraldespanden.

Teknologisk Institut har sammen med emballagevirksomheden DS Smith og Kunstakademiets Designskole udarbejdet rapporten for Miljøstyrelsen, som kommer med en række forslag til ændringer der kan have betydning for vores madspild.

Rapporten viser bl.a. at forbrugerne opfatter hård plastik og flamingo som noget negativt, mens materialer der virker bæredygtige, som f.eks. plastfolie, pap og træ, er mere attraktive. Det er der taget hensyn til i de nye forslag til emballager.

I virkeligheden kan emballagen være en vigtig del af mange fødevarers holdbarhed, selvom emballage i nogle kredse nærmest er et fy-ord. Men med den livsførelse vi har i dag, hvor vi transporterer varer over store afstande i stedet for at dyrke lokalt, er det et nødvendigt ”onde”. Det fortæller seniorkonsulent Helle Antvorskov fra Teknologisk Institut, som har været med til at udarbejde rapporten.

Ifølge Helle Antvorskov stammer 5 procent af miljøpåvirkningen fra emballagen – hvorimod 80 procent stammer fra selve produktionen og 15 procent fra transporten. Hun påpeger, at det derfor er dårligt miljømæssigt, hvis store dele af maden ender med at gå til spilde.

Miljøstyrelsens projekt har udviklet i alt 23 forslag til løsninger på madspildet, bl.a. emballage med et mere ”autentisk” og naturligt udseende. Det skal opfordre forbrugerne til at opbevare fødevarerne i den originale emballage, så de ikke bliver dårlige for hurtigt.

Som eksempel bliver det foreslået, at færdigsnittet grønt og salat, som hurtigt bliver kedeligt efter emballagen er brudt, sælges som enkeltpakkede enheder. Eller at rugbrød opdeles i mindre pakker, som nemt kan fryses og optøs efter behov.

Alle løsningsforslagene kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside (link i bunden).

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/20-smarte-ideer-til-emballage-kan-mindske-madspild

Web: www.mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2016/apr/idékatalog-om-design-af-foedevareemballage-som-kan-mindske-madspild/