Bare fordi et produkt har overhalet sidste salgsdato, betyder det ikke nødvendigvis at den er for gammel. Faktisk kan det være en rigtig god idé at se, lugte og smage om maden er frisk inden den smides i skraldespanden – hvilket den i mange tilfælde er.

Bare fordi en varer har overtrådt ‘mindst holdbar til’ og ‘bedst før’, så betyder det ikke at du straks behøver at smide den i skraldespanden. Faktisk er der flere fødevarer som du med garanti kan spise efter sidste salgsdato, uden de fejler noget. Det bedste er at bruge sine sanser til at bedømme om et stykke mad er friskt eller ej. At overveje om et produkt er for gammelt inden man smider det ud, er både et meget bæredygtigt initiativ fordi man mindsker madspild og så sparer man samtidig penge, fordi produkterne vil holde i længere tid.

  • Salt: Salt er et naturprodukt som stammer direkte fra store salthoster i undergrunden. Salt bruges til at skabe smag i et måltid og bliver også tit stillet frem på middagsbordet som tilbehør. Salt har ofte ligget i jorden i flere tusinde år, men der skrives oftes på produktet at det kun kan holde sig to år frem.
  • Krydderier: Tørrede krydderier kan som salt holde sig meget længe. Peber, karry, basilikum, oregano og hvad du ellers har i køkkenet kan med tiden miste sin smag, men bliver sjældent for gammel. Det er vigtigt at lukke posen eller krukken godt til efter brug, for på den måde at sikre sig det optimale af sine krydderier. Man kan trygt blive ved med at bruge krydderier også selvom de har overskrevet datoen på posen.
  • Pasta: Tør pasta og lasagneplader bliver først gamle efter meget lang tid, så de kan uden bekymring overskride sidste anvendelsesdato. Den friske pasta skal man dog være mere påpasselig med.
  • Knækbrød: Knækbrød er endnu en tør spise, som passer til tommelfingerreglen om, at tørre produkter meget langsomt bliver for gamle. Knækbrødet kan blive mere blødt, men hvis man opbevarer dem i en tæt emballage, er det problem hurtigt løst.
  • Olie: Brug dine sanser til at vurdere om olien er for gammel eller ej. Olier kan sagtens holde efter sidste dato, men kan med tiden blive meget harsk.
  • Chokolade: Chokolade kan holde sig meget længe hvis man opbevarer den rigtigt. Den skal opbevares i stuetemperatur uden at få sollys på sig. Den skal være pakket i en tæt emballage og luftfugtigheden skal være stabil.
  • Pizza og andre færdigretter: Færdigretter har normalt meget lang holdbarhed hvis de opbevares på frost. Frosten dræber bakterierne, men du kan opleve at varen er af en lidt ringere kvalitet hvis du har overskredet datoen. Hvis du vælger at tø varen op, skal den normalt tilberedes inden for et døgn.
  • Mel, ris og gryn: Mel kan rent faktisk holde sig lige indtil der kommer dyr i, men så skal du bestemt heller ikke bruge det længere. Fuldkornsmel holder sig ikke lige så længe som hvidt mel, da det hurtigere bliver harskt. Havregryn er fuldkorn og bliver også harske med tiden ligesom fuldkornsris også kan.
  • Yoghurt, surmælk og skyr: Surmælksprodukter kan holde sig længere end almindelig mælk, fordi de indeholder en syre som nedsætter ph-værdien, som gør at bakterier ikke kan leve der. Lugt dig frem til om dine surmælksprodukter er friske, de kan normalt holde længe når de er på køl.
  • Dåsemad: Dåsemad er ofte varmebehandlet, som betyder at de ikke indeholder mange bakterier. Der kan ikke komme ilt ned i dåsen, hvilket er en af årsagerne til at maden kan holde sig meget længe. Lugt om maden i dåsen er frisk.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: http://samvirke.dk/forbrug/gallerier/foedevarer-godt-maa-spise-selvom-datoen-overskredet.html