En hollandsk købmandskæde har installeret et plastfrit område i et supermarked for at hjælpe shoppere med at skære ned på plastemballage

Amsterdam har været i spidsen for en række innovative ideer – verdens første børs blev etableret i byen i 1602, og i 2016 blev Amsterdam testen for verdens første selvkørende bus. Nu har den britiske miljøkampagnegruppe A Plastic Planet, og den hollandske supermarkedskæde Ekoplaza samlet sig for at skabe verdens første helt plastfrie område i et supermarked. Ekoplaza Lab er et 60 kvadratmeter område, der er installeret i en butik på Jan Pieter Heijestraat i bydelen Oud-West.

I stedet for plastik og armaturer bruger området lampeskærme, der er genanvendt fra andre butikker, metal- og træhylder og papmærkater. Vigtigst er imidlertid de næsten 700 produkter, som er til salg der ikke er pakket med plastemballage; alt fra glas til komposterbare biomaterialer. Produkterne inkludere alt fra kød og mejeriprodukter til linser, frugt og grøntsager. Anden butik, der forventes at blive placeret i Haag, vil blive åbnet i juni i år. Ekoplaza håber på korttid at kunne etablere de plastfri områder i sine 74 butikker.

Med dette nye plastfri koncept, håber kæden på at kunne overbevise forbrugerne om at plast ikke er nødvendigt, når man handler. Sian Sutherland, medstifter af A Plastic Planet  udtaler, “der er i årtier blevet solgt “løgne”, om at vi ikke kan leve uden plast i mad og drikke. Et plastfrit område vil hermed bevise at det godt kan lade sig gøre.”

Med dagligvaresalgssektoren, der tegner sig for mere end 40 procent af alle plastemballager, vil disse plastfrie område i supermarkedederne give god mening. Den administrerende direktør fra Ekoplaza udtaler “Vi ved, at vores kunder er ved at få nok af produkter, som er indpakket i massive mængder af plastemballage.”

Kilde: www.ekoplaza.nl
Kontakt: www.ekoplaza.nl/faqs/contact

Forfatter: Redaktionen på ecolove