Et af problemerne ved vegansk mode, er oftes at alternativet til pels og læder fra dyr næsten altid er lavet af plast; olieprodukter der er ved at blive et af menneskehedens mest presserende forureningsproblemer

Derfor er det dejligt at se fremskridt som kommer fra den veganske læderindustri, hvor plantebaserede materialer bruges i stedet for plast. Ét firma der gør fremskridt på området, er SAMARA.

Det Toronto-baserede modehus blev startet af to søstre, der fortæller at deres målsætning er:

“At sikre vores produkter er lavet af materialer i fineste kvalitet og at de er bæredygtige. Vores løfte er at skabe vores produkter ud fra den mindst mulige mængde materialer, og uden at skade noget levende væsen i processen.”

Ved at finde de mest bæredygtige materialer, indså de at det var tid til at begynde at eksperimentere i nye retninger. ”Da den veganske læderindustri er i vækst, besluttede vi at det var tid til at hæve barren, og begynde at eksperimentere med andre plantebaserede materialer.” udtaler de 2 søstre.

Den lille virksomhed kom derfor på overarbejde, og brugte et år på at udtænke et æblebaseret vegansk læder produkt til brug for deres bedst sælgende design; Mini. Efter mange gentagelser og kvalitetskontrol er den smukke “læder” pung nu kommet i handlen i 3 farver, og som alle deres designs har den nye Mini et moderne og minimalistisk look.

MIni
Mini pung

Det nye design som er skabt fra æbleskræller, som er et affalds produkt fra juice industrien, er dog ikke helt plastfri, fortæller de. Virksomheden bruger stadig noget polyurethan (PU) som bindemiddel. Men de bestræber sig konstant på at forbedre deres innovationer.

I mellemtiden bruger de mest muligt bæredygtige materialer, som de kan finde ved hjælp af det de kalder miljøvenlig PU, snarere end polyvinylchlorid (PVC), hvilket er notorisk dårligt for miljøet. Virksomheden siger samtidig, at alle deres produkter er fremstillet uden PVC.

Det er måske ikke perfekt endnu – men en antydning af plast er bedre end produkter lavet af 100 procent plast. Og mon ikke de kommer i mål med et 100 procent plastfri produkt i nær fremtid.

SAMARA samarbejder også med The Soular Backpack om at levere sol-drevne rygsække til børn i Østafrika, som ikke har adgang til elektricitet. Siden virksomhedens lancering i 2017 har SAMARA leveret mere end 500 rygsække, der tillader børn at lave hjemmearbejde hver aften uden at skulle være afhængige af de kræftfremkaldende parafinlamper.

SAMARA donere en del af hvert køb til dette smukke initiativ.

Kilde: www.samarabags.com

Forfatter: Redaktionen på ecolove