Fisk er en lækker spise, og vi har længe hørt lægen sige, at vi skal have fisk mindst to gange om ugen, det har gjort at vi spiser flere fisk end tidligere. Det er selvfølgelig en god ting eftersom det er en sund spise, men har vi egentlig styr på om havene kan følge med, og hvor fiskene kommer fra, og hvem der har fanget dem, og hvordan de er fanget? Nej, vel?

Det er faktisk sådan, at havene er alt for overfiskede, og mange metoder som bliver brugt, skraber hele havbunden for kun at fange en slags fisk, alle andre havdyr bliver smidt over bord igen enten såret eller døde.

For at undgå dette, skal vi til at støtte bæredygtig fiskeri, det vil sige de lokale fiskemænd på fiskemarkederne eller nede på havnen. For nogle mennesker virker det helt absurd at vi er ved at tømme havene, men det er rigtig nok, fiskene kan ikke følge med. Det er også noget som sushi restauranten Harney Sushi ønsker at gøre folk opmærksomme på!

Ifølge Free Enterprise, viser sig at 52% af fiskepakker i South California har forkert vareinformation på sig! Det fik sushi reastauranten, som er fra denne stat, til at sætte koder på deres sushi som man kan scanne med sin smartphone og på den måde se, hvor fisken kommer fra, hvem der har fanget den, og om arten er truet af fiskeindustrien. Papiret er lavet af rispapir og selve koden er af vandbaseret farve, så efter man har scannet den kan man sagtens spise den. Restaurantens formål med dette er at gøre folk opmærksomme på problemet omkring overfiskeri og det har de haft stor succes med!

Website: www.harneysushi.com

Foto: Harney Sushi

Forfatter: Redaktionen på ecolove