Flere lande i EU har taget initiativ til forskellige mærkningsordninger, der fortæller om fødevarernes klima- og miljøbelastning mens der ikke umiddelbart er udsigt til en lignende dansk mærkningsordning

Hvis man fjerner momsen på grønt, nødder og frugt og hive pengene hjem ved at lægge skatter på klimabelastende fødevare samt sukker og raffinerede hvedeprodukter, ville en omfordeling kunne kanalisere forbruget over i sunde fødevarer til gavn for klimaet men i høj grad også for folkesundheden.

I Sverige har SLU – Sveriges landbrugsuniversitet – lavet en kødguide med tilhørende mærkningsordning, der orienterer forbrugere om klima- og miljøbelastningen for forskellige kød- og mejeriprodukter. Guiden er indrettet sådan, at grønne, gule og røde smileys viser den pågældende vares miljøpåvirkning inden for klima, biodiversitet, pesticider og dyrevelfærd. En fødevare, der udleder mindre end 4 kg C02 pr kilo, får fx en grøn smiley, mens der uddeles en rød til varer, der udleder mere end 14 kg CO2 pr kilo. Ved at læse guiden kan man blive bevidst om, at kød fra kvæg under alle omstændigheder har en høj klimapåvirkning – det skyldes først og fremmest den store metangasudledning, men også foderforbruget – mens kylling, uanset hvor det kommer fra, har en meget lav klimapåvirkning.

En gruppe af de bedste sundhedspersonale i UK Health Alliance siger at den måde vi spiser på, skal ændres – gruppen som består af 10 Royal Colleges of medicine and nursing, British Medical Association og Lancet – har netop offentliggjort en rapport, der opfordrer til en hurtig revision af måden, hvorpå mad hentes, distribueres og forbruges i England.

Dette er afgørende for at afbøde klimakrisen. Rapporten med titlen “All-Consuming: Building a Healthier Food System for People and Planet” forklarer, at mere end 20 procent af den globale kulstofemission kommer fra landbrug og fødevareproduktion, og halvdelen af alle metanemissioner kommer fra kvæg og risafgrøder alene.

Hvis vi ønsker at bremse skovrydning, forbedre luft- og vandkvaliteten, forbedre personlig sundhed, mindske emissionerne og spise mere effektivt, er det den mest effektive måde at ændre den måde, vi spiser på. Rapporten indeholder flere forslag. Den ene er at gennemføre en kulstofafgift på fødevarer, der forårsager uforholdsmæssige miljøskader, såsom mejeriprodukter og kød.

Lige så irriterende skatter og afgifter kan være er de gode til at ændre skadelig forbrugeradfærd, som det er blevet vist med alkohol, cigaretter, sukkerholdige drikkevarer og plastposer. Alliancen i UK ser gerne at regeringen gennemfører en sådan kulstofafgift inden 2025, medmindre fødevareindustrien træffer frivillig handling for at reducere dens indflydelse i mellemtiden.

Dette er presserende, siger rapporten: “Den uafhængige britiske komité for klimaændringer siger, at vi har brug for et fald på 20 procent i forbrug af oksekød, lam og mejeriprodukter for at komme til netto-nul-emissioner inden 2050, mens Alliance Eating Better antyder, at vi skal forbruge 50 procent mindre kød inden 2030. “

Et andet forslag er at tilføje klimamærker til mad. Forskellige forbrugsvarer, såsom husholdningsapparater, har allerede klimamærker, og ernæringsmærkning er allestedsnærværende. Der er ingen grund til, at et lignende koncept, der rangerer kulstofspor, ikke kunne implementeres for fødevarer.

Undersøgelsesforfatterne citerer en Alliance-bestilt YouGov-undersøgelse, der viste, at 67 procent af forbrugerne støtter ideen om et genkendeligt kulstofmærke (og 40 procent har allerede ændret deres spisevaner på grund af miljøhensyn). “En sådan mærkning skulle være let at følge og burde heller ikke føre til yderligere emballage. Et lovende forslag er at beskrive drivhusemissionerne forbundet med bestemte fødevarer med hensyn til, hvor stor en procentdel af en persons typiske daglige kulstofaftryk, de repræsenterer”

Her et par gode råd til folk, som enten har lidt svært ved at undvære bøffen lørdag aften eller ved at få ungerne med på den grønne trend:

  • Prøv i første omgang at spæde kødsovsen op med grøntsager som revne squash eller server nogle grøntsager til, som du ved, børnene kan lide.
  • Kig mod det indiske køkken, som har en rig tradition for grøntsagsmad
  • Skær ned på ris, hvis det er dyrket i Asien. Mere klimavenligt tilbehør til din mad er kartofler, bønner, perlebyg, couscous og bulgur.
  • Tag små skridt. Server lidt vegetarisk mad for børnene og bliv så ved med det og arbejd gradvist frem mod helt at droppe kødet, hvis det er det, du ønsker.

Kilde: UK Health Alliance & RÅSTOF

Foto kilde: Naturli

Forfatter: Redaktionen på ecolove