Rub&Stub er et spisehus til bekæmpelse af madspild. Som en del af Foreningen Retro er stedet non profit og til dels drevet af frivillige.

Der er slet ikke nogen grund til at smide så meget mad ud, specielt ikke når maden ikke fejler noget. Hos Rub&Stub i København kan du støtte et godt projekt imod madspild.

rub & stub3

Madspild er ikke skrald

Rub&Stub er Europas første spisehus som ligger i København. Spisehuset arbejder aktivt imod madspild, og måden de gør det på, er at de bruger de råvarer som supermarkederne ikke kunne nå at få solgt før udløbsdatoen. Det er her vigtigt at understrege, at det ikke er skrald spisehuset bruger. Det er nemlig sådan, at supermarkederne skal smide mad ud hvisse dage før udløbsdatoen. Spisehuset kan have modtaget kød som kan holde sig fire dage frem, men så smider de det bare i fryseren så det holder sig friskt. Det kan også være bananer uden klaser, ujævne kartofler, små løg eller julemad efter nytår.

Rub&Stub1

Tre trin imod madspild

Rub&Stub arbejder som sagt for at bekæmpe madspild, og de har tre metoder at gøre dette på. Den første er, at de selv sørger for at bruge de varer de har, så de ikke kommer til at smide noget ud selv. Derudover får man hos Rub&Stub små portioner, men er velkommen til at få en ekstra portion. Det er en mere sikker måde, ikke at risikere at smide mad ud på. Den trejde måde som de forsøger at bekæmpe madspild på, er at de får deres råvarer fra supermarkeder, bagere og landmænd, der ikke selv kan bruge varerne længere.

rub & stub1

Hjælp fra frivillige

Dele af projektet består af frivillige, det er for eksempel frivillige som står i baren, som serverer maden og henter varerne rundt omkring. Der er dog fast køkkenleder, kok og projektleder. Fordi spisehuset er så nyt, er de nødt til også selv at købe nogle råvarer, men deres drøm er at minimum 50% af deres mad kommer fra ‘madspild’.

Se videoen for mere information

Spisehuset ligger på: Rådhusstræde 13, 1.th

– Indgang også ad Magstræde

1466 København K

http://spisrubogstub.dk/

Kilde: http://spisrubogstub.dk/koncept/koncept-faq/