Nutrition Tips, Nyheder om Økologi Bæredygtighed Klima og Miljø

Olivenolie forebygger hjertesygdomme

Olivenolie forebygger hjertesygdomme

Det er godt for hjertet at spise en smule olivenolie hver dag. Undersøgelser viser, at allerede efter seks uger, vil olivenolien nedsætte risikoen for at få hjerteanfald, det viser forskning fra Glasgow University.

Det kan være en rigtig god idé at spise en smule olivenolie hver dag, fx oven på sin salat som man gør syd på, fordi olivenolien nedsætter risikoen for hjerteanfald. Forskere har fundet frem til, at olivenolie forbedrer de kemiske signaler i kroppen, som har forbindelse til hjertesygdomme.

Forskerne undersøgte de helbredsfordele der er, ved at spise som man gør ved middelhavet. Samtidig undersøgte de, hvordan kosten påvirker mennesker, der normalt ikke spiste denne kost, som er rig på olivenolie.

LÆS OGSÅ:  Annis Madhus

Daglige måltider med olivenolie

De mennesker, som var raske og deltog i undersøgelsen, spiste fire teskefulde olivenolie i sine måltider i løbet af dagen. Selv denne lille forandring gjorde en stor forskel, det kunne man se ud fra undersøgelsen, som blev offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

69 personer, som ikke var vant til at spise olivenolie hver dag, blev delt op i to grupper og spiste de omtalte fire teskefulde olivenolie, hvilket svarer til 20 ml, hver eneste dag. Den ene gruppe fik en type olivenolie, der havde et højt indhold af fenoler (naturligt bestanddele af oliven og planter, som man mener er helbredelige), mens den anden gruppe fik en olivenolie med lavt indhold af fenoler. Senere undersøgte forskerne forsøgspersonernes urin, for at se efter biomarkører fra sygdomme, heriblandt hjerteanfald.

LÆS OGSÅ:  Meyers og Coop samarbejder om økologisk brød til hele Danmark

Positiv effekt hos begge grupper

Forskerne var ikke i tvivl om, at der var stor positiv forandring hos begge grupper, og at begge gruppers chancer for hjerteanfald var faldet gevaldigt.

’Vi har fundet frem til, at uanset indholdet af fenol, er der en positiv effekt. Hvilken som helst olivenolie med et lavt eller højt fenolindhold, er gavnlig for kroppen,’ siger Emilie Combet, der er læge og forsker ved School of Medicine ved Glasgow University.

LÆS OGSÅ:  Professor: lidt ekstra kilo forlænger livet

Hun mener derudover, at hvis man udskifter sit fedtstof (fx. smør og margarine) med olivenolie, vil det have en stor effektivitet på kroppens sundhed. Olivenolie indeholder omega6, som modvirker inflammationen fra kroniske sygdomme såsom gigt, hjerteproblemer og hjertesygdomme. Yderligere har olivenolie også den effekt, at den reducerer blodtrykket, som er godt for kroppens sundhed.

Kilde: Glasgow University, American Journal of Clinical Nutrition

Forfatter: Redaktionen ecolove

 

Forrige artikelNæste artikel

Skriv et svar