I Gallups ny undersøgelse vil danskerne heller bruge deres pensionspenge i økologisk landbrug frem for det konventionelle landbrug.

Regeringens ønske om at danskerne skal investere i dansk landbrug peger på at de foretrækker at det bliver på de økologiske gårde fremfor de konventionelle. Det viser en ny Gallup-undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), skriver Ritzau.
Fire gange så mange danskere ønsker, at deres opsparede pensionspenge skal støtte økologien i stedet for det konventionelle landbrug.
Pensionsselskaberne og regeringen er i dialog fordi regeringen ønsker at de skal bidrage til fonden “Dansk Landbrugskapital”. Den skal fungere som en økonomisk saltvandsindsprøjtning til det nødlidende landbrug.

44 procent af danskerne foretrækker at at pensionsselskaberne investerer i økologisk landbrug, mens blot 9 procent svarer, at de vil investere i konventionelt landbrug. 33 procent ønsker at investere i begge, mens 14 procent er uafklarede. Ifølge den nye Gallup-undersøgelse fra DN

Stor efterspørgelse efter økologi både her og i udlandet

“Danskerne ønsker tydeligvis ikke at sætte deres pensionspenge på spil i det konventionelle landbrug og dets enorme gæld”, siger politisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbet Ogstrup til Ritzau.

“Både i Danmark og udlandet efterspørger forbrugerne økologiske fødevarer. Samtidig er der i øjeblikket bedre økonomi i økologien end i de konventionelle landbrug”, siger hun.

I mere end 10 år i træk er salget af økologi steget i den danskedagligvarehandel, landets professionelle køkkener er tredoblet siden 2009, og eksporten af danske øko-varer er syvdoblet på ti år.

Undersøgelsen fra Gallup viser også, at der blandt vælgere fra alle partier er flertal for at investere i økologi frem for konventionelt.

For eksempel ønsker 25 procent af regeringspartiet Venstres egne vælgere, at hvis der skal investeres pensionspenge i dansk landbrug, så skal det være i økologi. Blot 13 procent af Venstres vælgere vil sætte pengene i konventionelt.

I regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, foretrækker 35 procent af vælgerne økologi, mens 16 procent peger på konventionelt.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: Økologi.dk