En læge og forsker siger, at hvis man spiser for meget protein, som mange har stort fokus på at gøre, så blusser man samtidig op for aldringsprocessen. Det skriver DR.

Størstedelen af de kure og diæter der hitter for tiden, har et kæmpe fokus på indtagelsen af proteiner. Det skyldes at indtagelsen af mange proteiner medfører en høj forbrænding, hvilket man kan tabe sig af. Men nu hævder en belgisk læge Kris Verburgh, at denne form for spise kun medfører en kortvarig glæde. Han er lige nu aktuel med bogen ’Timeglasmodellen – få dit biologiske ur til at tikke langsommere’: Hvis du på den lange bane gerne vil leve længe og sundt, skal du ikke overgøre protein-indtaget.

’For meget protein sætter aldringsprocessen op, blandt andet fordi proteiner ophober sig i vores krop. Og den ophobning af proteiner fører mange aldersrelaterede sygdomme med sig, fx Alzheimers, hjertekarsygdomme og flere kræftformer.’

For mange proteiner kan medføre sygdomme

Hvis man indtager for mange proteiner, så kan de ophobe sig i kroppen. Det medfører at de klistrer sig om cellerne og på den måde kvæler dem, så de dør. Det forklarer for forskeren.

’Ophobningen kan også ske i blodbanen, og så bliver blodårerne stive. Og når blodårer bliver stive, stiger blodtrykket, dvs. så skal hjertet arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen,’ siger Kris Verburgh og fortsætter:

’Desuden går blodårerne lettere i stykker, hvis de er stive og uelastiske, så det øger risikoen for fx hjerneblødning.’

Men vi skal alligevel sørge for at få proteiner, men fra andre kilder, mener forskeren.

’Kroppen har brug for protein. Men sørg for primært at få dem fra avocado, nødder, linser, bønner og grøntsager i stedet for rødt kød. Animalsk protein bør du primært hente fra fjerkræ og fede fisk.’

Stor forskel på protein-kilder

Lektor Lars Holm ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, forsker selv i betydningen af protein hos ældre, blandt andet i kroppens muskelmasse. Han kender godt timeglas-modellen. Lars Holm er i modsætning til Kris Verburgh nervøs for, om budskabet om at skære ned på proteiner vil blive misforstået og overdrevet, så det også vil blive skadeligt.

Han er som forskeren også sikker på, at det er vigtigt at finde sine proteiner fra andre kilder end rødt kød. Fra andre proteinkilder,  får vi nemlig flere forskellige gavnlige stoffer til kroppen.

’Vi vil alle sammen akkumulere proteinrester i løbet af livet. Det kan ikke undgås. Men at dét skulle skyldes et overindtag af protein, kender jeg ikke evidensen af! Dét, vi ved, er, at forskellige proteinkilder indeholder forskellige andre stoffer, som kan have en gavnlig eller skadelig effekt på kroppen – så på den måde kan man måske sige, at nogle proteinkilder er mere skadelige end andre,’ siger Lars Holm.

Proteiner er kroppens byggesten

Kroppen skal bruge proteiner til at bygge knogler, hud og væv. Men for at kroppen kan opbygge proteiner, har den brug for aminosyrer, hvilket vi får af fødevarer der indeholder proteiner.

’Når vi spiser protein, medfører det derfor en høj koncentration af aminosyrer i blodet. Og aminosyrer har en anabol effekt i cellerne, det vil sige, at cellerne stimuleres til at opbygge nogle af dens egne proteiner,’ forklarer Lars Holm og fortsætter:

’Kroppen er simpelthen indrettet således, at hvert proteinmåltid giver et lille vækstboost. Derimod vil man mellem måltiderne nå ned i så lave niveauer af aminosyrer og insulin i blodet, at kroppen bl.a. nedbryder egne protein i cellerne, hvorved balancen for de fleste går i nul, når dagen er omme.’

Derfor er det vigtigt, at balancen går i nul, så vi ikke ophober proteinerne og dræber cellerne.