I en ny bæredygtighedsrapport, som viser flotte resultater kan man yderligere se, at festivalen satser på at deres menukort skal være 100 procent økologisk

Festivalen der første gang slog dørene op i Ådalen, Aarhus i 2010, har haft en klar målsætning om at arbejde mod en bæredygtig festival fra start. Udover et spændene musikprogram der spænder vidt over de tre dage som festivalen afholdes, har der været fokus på økologi, affaldssortering og nye projekter, der skal rykke NorthSide endnu tættere målet.

Rapporten som er blevet udarbejdet med festivalens bæredygtighedspartner Worldperfect og Økologisk Landsforening, kan man blandet finde disse resultater:

  • 95% økologisk mad / 74% økologiske drikkevarer – levede op til mål
  • 76% sortering af alt affald (154 ton) – målet var 60%
  • Alle frivillige fik en genopfyldelig drikkedunk
  • 48% bæredygtigt spiseemballage på tværs af boderne
  • 1,67 ton mad indsamlet af Fødevarebanken
  • 94% af gæsterne forbinder NorthSide med bæredygtighed

En anden interessant detalje er at festivalen fortsat har landets mest avancerede pantsystem, der sikrer sortering af 15 forskellige fraktioner som alle udløser pant. Og at hele 87 procent af gæsterne finder det vigtigt, at NorthSide arbejder med bæredygtighed.

NorthSide vandt i marts 2017 priserne Sustainability og MPI’s Outstanding Achievement Award 2017 til Danish Events & Meetings Awards (DEMA17) for vores arbejde med bæredygtighed. NorthSide var desuden i 2016 som en af fem festivaler nomineret til en Green Operations Award under European Festival Award. NorthSide genvandt desuden en certificering af A Greener Festival Award – en pris der kun er blevet uddelt til en enkelt dansk festival udover NorthSide (Arla Food Fest).

År 2017 målsætning for festivalen:

  • 100 procent økologi på alt mad på hele festivalen
  • 85 procent økologi på alle drikkevarer på hele festivalen
  • 80 procent sortering af alt affald
  • 60 procent bæredygtigt spiseemballage
  • Udvidelse af sidste års flygtningeprojekt, der forhåbentlig vil give 30 flygtninge mulighed for at blive frivillige på NorthSide
  • Nyt plastkredsløbsprojekt, der varetages af Worldperfect og støttes af Miljø- og Fødevareministeriet, hvor ølkrus mm. omdannes til produkter, der kan bruges på NorthSide 2018

Nyttige info:

NorthSide 2017 afvikles i dagene 9. – 11. juni i Ådalen ved Aarhus.
Billetter købes via NorthSide.dk.

Forfatter: Redaktionen på ecolove

Kilde: Northside pressemeddelse