2015 er skudt i gang og som sædvanlig er der meget, der rykker i Danmarks madtendenser. Vi er midt i kæmpe forandringer i den danske madkultur, få et overblik her, over hvilke nye tendenser, det nye år vil bringe.

Nye tendenser på restauranterne

Der kommer flere nye tendenser på restauranter i løbet af dette år. Blandt andet vil vi kunne se, hvordan nogle restauranter vil åbne, for at lukke ned igen et par måneder efter. Det samme angår kokkene, hvor de vil rejse rundt og arbejde på en restaurant i et par måneder, for at tage videre og arbejde i et nyt land, på en anden restaurant. Det indleder den danske restaurant Noma med, som flytter restaurant og ansatte til hotellet The Mandarin Oriental i Tokyo, hvor man kan nyde lækker mad på restauranten fra d. 9. januar til d. 14. februar. Det skriver Politiken.

Derudover kommer der også nye betalingsordrer på restauranterne. Det skyldes, at gæsterne er trætte af at vente på maden, og at restauranterne er trætte af at vente på gæsterne. I det nye år bliver det muligt at bestille og betale sin mad, før man møder op på restauranten. Måske bliver det udviklet sådan, at restauranten vil vide, hvornår du nærmer dig restauranten ved en forbindelse til din smartphone. Thomas Kellers restauranter Per Se og French Laundry skifter til betal-først-systemet i dette år, det skriver New York Times.

Sydamerika giver kæmpe inspiration til restauranterne i København. Med Condesa, Barburrito og Llama kommer flere restauranter med deres bud på det sydamerikanske køkken. Tre kokke, hvoraf to af dem før arbejdede på Noma, åbner i løbet af året en venezulask-inspireret restaurant. Madklubben er også inspireret af Sydamerika, og åbner også et nyt sted med inspiration herfra. Dessertsouschefen fra Noma, Rosio Sánchez åbner i løbet af i år også sin nye taco-restaurant.

Flere rester og mindre rugbrød til frokost

I 2015 vil vi i stigende grad se, at det ikke er rugbrøds-madderne der fylder i madpakkerne. I stedet vil vi spise rester, flere æg og flere grøntsager, det mener Marianne Gregersen, der er chefkonsulent for Landbrug & Fødevarer.

’Forbrugernes krav til især hverdagsfrokosten vil stige. De traditionelle rugbrødsklapper, som i dag er den vigtigste bestanddel i hverdagsfrokosten, vil vi spise i mindre grad fremover. I stedet vil vi spise mere frugt og grønt og oftere have rester fra aftensmaden med i madpakken,’ siger hun.

Glutenfri forbliver mainstream

Glutenfrie produkter vil nemt finde sin vej til indkøbsvognene i løbet af dette år. Gluten er et protein, som man finder i mel, og som flere er blevet intolerante over for, og andre blot ønsker at undgå. Glutenfrie produkter var en gang noget, som man kun kunne finde i helsekostbutikker, men nu er de blevet så eftertragtede, at man kan finde dem i ethvert supermarked. Man kan både finde brødblandinger, pølser, pasta og fiskefars, der ikke indeholder proteinet. Man skal dog passe på, ikke at forveksle glutenfrie produkter med noget, som der decideret er sundt, fortæller kostvejleder Umahro Cadogan.

’Det er en trend, der vokser på godt og ondt. Godt, fordi der er flere, der har problemer med gluten, og det skaber opmærksomhed om det. Men ondt i den forstand, at folk tror, at bare noget er glutenfrit, er det sundt, men når man spørger dem, hvad gluten er, ved de det ikke,’ fortæller Umahro Cadogan.

Økologisk kød der har udført naturpleje

Både forbrugerne, politikkerne og virksomhederne har fået sig et endnu større fokus på økologi. Salget af økologi er vokset, men i år bliver det ikke nok med, at kødet er af økologisk oprindelse – dyret, for eksempel koen, skal også have gjort sin naturlige pligt i miljøet, før den ender på slagteriget. Kødet skal bestå af bæredygtige kvaliteter. I spidsen af dette koncept er Fresh Food People, som kun sælger ’naturkød’, hvilket skal forstås som får og kvæg, der har udført sin naturlige rytme i naturen og bidraget med naturpleje på overdrev og heder. Spis Min Gris, slagteriet på Østerbro, er også et godt eksempel på dette koncept. De sælger også kun økologisk kød, af den slags, der har været med til at give naturen pleje, og hvor landmændene arbejder for at bevare planter, fugle og insekter. Det samme er Per’s Griseri, som ligger på Nørrebro, her bliver der kun solgt grise fra egen avl, som har gået og givet naturpleje på en kløvermark med cikorie.

Stenalderkost forbliver et hit

Trenden med at spise palæo, eller stenalderkost, som blandt andet består af nøddebrød, en masse proteiner fra kød og fedt, vil man stadig se meget til i 2015. Man kan få palæo-brødmix i supermarkederne, som består af nødder og kerner. Derudover sælger 7eleven færdiglavede palæobarer og glutenfrie palæo-protein-salater.

’Stenalderkost er ved at blive standard i supermarkederne,’ fortæller madanmelder Helle Brønnum Carlsen.

I 2015 vil vi også støde på den nye palæo-bog fra trekløveren ernæringsprofessor Arne Astrup, Thilde Jo Maarbjerg og Thomas Rode. Og der er faktisk en god grund til, at denne form for madkultur bliver ved med at være et hit, forklarer kostvejleder Umahro Cadogan.

’Det er ikke mærkeligt, at mange har glæde af at spise palæostenalderdiæt, lowcarb og andet i den dur, for når vi er så stillesiddende som vi er, virker det godt at skære i kulhydraterne, fordi vi ikke forbrænder nok blodsukker,’ siger han.

Gode bakterier til tarmfloraen

Efter undersøgelser har vist, at menneskekroppen indeholder ti gange flere bakterieceller end menneskeceller, hvor størstedelen af dem sidder i tarmene, er der kommet enormt fokus på dette. Det skyldes undersøgelser som har vist, at bakterierne har en stor rolle for vores sundhed. Hvis vi har flest gode bakterier i tarmene, betyder det også at vi har et bedre immunforsvar. Det kan bremse udviklingen for betændelsestilstande, inflammation, fedme og hjerte-kar-sygdomme. Derudover hænger det også sammen med vores psykiske styrke og humør.

Igennem fødevarer kan man både fremme og hæmme de gode og dårlige bakterier, som lever i tarmene. Man kan opbygge sig en god tarmflora via kosten. I 2015 vil vi se mange nyheder fra forskere, der er i gang med at finde ud af, hvordan vi fremmer de gode bakterier bedst muligt. Især American Gud Project, My New Gut-projekt som foregår i EU, og til sidst de danske forskere, som er ved at opfinde gode bakterier, som kan man kan tage som kosttilskud.

Det bliver generelt mere populært at spise mad, som er god for tarmfloraen.

’Der er mange, der genopdager det at lave surkål, den koreanske kimchi og andre gærede fødevarer fyldt med gavnlige bakterier,’ siger Umahro Cadogan.

Den surkål, som vi vil se mere til i 2015 vil ikke være som vi kender den som den tyske variant. Retten vil indeholde meget mere en kål, den kan også indeholde persillerod, pastinak, porre, løg, rødbede, søde kartofler, kvæde eller æbler.

Øl-tendensen vender

Efter en årrække af ’mande-øl’, som har været bitre og humle, er på ølmoden ved at gennemgå en udvikling.

’Den nye trend er pilsnerøl. Her ligger kunsten i balancen, præcisionen og delikatessen mere end rå muskelstyrke og humlearomatiske krumspring. Det er, som om ølmoden gennemgår den samme udvikling, som vinmoden gjorde, da vi efter at have muntret os med højalkoholiske fadbamser i nogle år begyndte at vende tilbage til elegance og kompleksitet som bærende kvalitetsmarkører,’ siger vin-, øl- og madskribent Rasmus Holmgård.

Dyre vine kan købes i supermarkederne

Supermarkederne vil fremover supplere med flere luksusvine.

’Supermarkederne kan se den forretningsmæssige fornuft i at supplere discountudbuddet med vine i, hvad vi kan kalde premium-segmentet, det vil sige fra 150 til 250 kroner. Det giver mening, fordi supermarkedernes leverandører allerede har premium-produkter i porteføljen, som bare sjældent når frem til butikkerne’, siger Rasmus Holmgård, vinanmelder for Smag&Behag.

Færdigretter af høj kvalitet

De danske forbrugere vil have mad af høj kvalitet, men samtidig skal det også være nemt at lave – faktisk skal det helst være en færdigret.

’Det er især børnefamilier, der er under et enormt tidspres,’ siger Marianne Gregersen, chefkonsulent for Landbrug & Fødevarer.

Forbrugerne vil især gerne have fingrene i færdigretter og måltidskasser, hvor de har alt hvad de skal bruge til middagen – kød, grøntsager, sovs og en nem opskrift. Det kommer til at blive et stort hit i 2015, og det økologiske mærke Hanegal har allerede offentliggjort, at de vil begynde at lave færdigretter.

Madtendenser rykker også mere ind på internettet, hvor forbrugerne vil søge dagligdagsvarer og få dem bragt ud, for at spare tid, for ikke at købe inpulskøb og for ikke at hive børnene med i supermarkedet i ulve-timen.

’Det er mere convenient, men der er også andre faktorer, der spiller ind. Man køber f.eks. sundere og mere fornuftigt ind, når man ikke går rundt og bliver fristet af slik og chokolade på hylderne