Højtider og fødselsdage er de perioder hvor der bliver spildt mest papir på året. Faktisk bliver der spildt så meget papir i julen, at det er nok til at pakke jorden ind ni gange. Det er alt for meget papirspild mener folkene bag ‘Eden’s Paper’.

‘Eden’s Paper’ er en virksomhed fra England, som har fået økonomisk støtte og opbakning af ‘BEAF – Before and After’, til at producere deres grønne julepapir. Hvad er der så specielt ved dette nye julepapir? Jo, papiret er selvfølgelig lavet af 100% genbrugsmaterialer, det er farvet med økologisk farve, og så er der grøntsagsfrø inde i papiret, som du kan plante efter du har åbnet din gave!

Når du køber papiret, kan du endda selv vælge hvilke frø du vil have. Du kan nemlig se uden på papiret, hvilke frø der er indeni. Du kan vælge imellem 5 grøntsager: tomater, løg, gulerødder, broccoli og chili.

Website: www.edenspaper.com

Kilde: http://www.springwise.com/?s=a&cat=13&country&d=2012-09-15%7C2014-09-15&date_type=Last_2+years&paged=7