En håbefuld rapport fra Greenpeace ser for sig en fremtid, hvor supermarkeder kvitter al det overflødige affald

Fremtidens supermarked vil bruge smart teknologi for at eliminere plastemballage; stimulere brugen af ​​genanvendelige containere og for at bevare loyale kunder. Dette er budskabet fra Greenpeace i sin seneste rapport, der blev offentliggjort i tirsdags.

Rapporten spørger ind til, hvad mange af os taler om: Hvad nøjagtigt skal supermarkeder gøre for at slippe af med al den plast? Rapporten præciserer trin-for-trin-løsninger, fra det øjeblik en kunde kommer ind i en butik til når de kommer hjem, og tænker over hvordan hvert trin håndteres. Mens nogle funktioner i det smarte supermarked forbliver de samme som de supermarkeder vi kender nu, er andre radikalt forskellige og vil kræve betydelige adfærdsskift.

F.eks. behøver frisk mad ikke længere at pakkes ind i engangsplastik. Der er andre måder at holde den frisk på, såsom friskhedszoner, og med hensyn til mærkning/stregkoder af fødevarer kan laser være et grønnere og mere sikkert alternativ.

Laser mærkning af fødevare
Laser mærkning af fødevare

Friske fødevarer i nogle dele af verden kan pakkes ind i naturlige plantematerialer. Ved ikke at pakke frisk frugt og grønt i plast har vist sig at kunne reducere madaffald, ved at folk selv kan bestemme mængden af det de ønsker. Når det kommer til de fødevare der regelmæssigt handles, ligger nøglen i genanvendelige containere.

Fra rapporten:

“I det smarte supermarket giver fødevaredispenser og vej selv systemer, kunderne mulighed for at købe de mængder de har brug for, og hvad de har råd til. Kunder fordeler produkter i genanvendelige containere, som de har medbragt hjemmefra eller som leveres af butikken til returnering.”

Fødevaredispenser
Fødevaredispenser

Det samme koncept anvendes til take away mad. Vi må enten gå over til at medbringe vores egne containere, eller til butikker der leverer genanvendelige og lade dem rengøres af tredjepart. Det ville være en god ide at belønne kunderne til at bringe deres containere tilbage, og en smart måde at fastholde deres kunder på.

Fra rapporten:

“Detailhandlere bør etablere et effektivt returneringssystem. Ordningen skal være let nok til at motivere kunder og incitamere tilbageleveringen af ​​containere uden at efterlade kunderne med store mængder af returnerings container.”

Det samme bør gøre sig gældende både for hygiejne og rengørings artikler. Her på ecolove har vi tidligere bragt en artikel om en hollandsk virksomhed der forsøger at reducere plastaffald og CO2-emissioner.

Rapporten er håbefuld og tilbyder solide og konkrete eksempler på hvad der er muligt, hvis vi tillader os at tænke ud over genbrug af poser. Supermarkedskæder og ejere skal være villige til at renovere deres butikker for at imødekomme disse forbedringer, men fordelene ville kunne mærkes hurtigt, skriver rapporten.

Læs den fulde rapport her

Kilde: Greenpeace

Forfatter: Redaktionen på ecolove