I dag er det umuligt at se på dåserne, om de indeholder Bisphenol A. Producenterne oplyser det ikke, og der er ikke krav om, at det skal mærkes på varen.

Dåsemakrel, dåsetomater, dåsetun og dåsecola. Listen er lang med populære fødevarer på dåse.

Men der kan være god grund til at stoppe op, inden du fylder indkøbskurven med dåser. Mange af disse dåser indeholder stoffet Bisphenol A, som er hormonforstyrrende og mistænkt for at medføre brystkræft og dårlig sædkvalitet.

– Det er et lovligt stof

Man kan også gå efter papemballage eller glasemballage i stedet. For eksempel kan typiske dåsevarer som hakkede tomater og kokosmælk i flere supermarkeder fås i papemballage eller på glas.

Fakta om Bisphenol A:

  • Bisphenol A opfører sig som det kvindelige kønshormon Østrogen, og det kan blandt andet medføre brystkræft og dårlig sædkvalitet.
  • Stoffet bruges i lakken på dåsernes inderside for at forhindre, at fødevarerne kommer i kontakt med metallet.
  • Bisphenol A blev opfundet i 1890erne som et syntetisk kemikalie.
  • I 1930’erne opdagede man, at det virker som det kvindelige kønshormon østrogen, og man overvejede at bruge det som lægemiddel.
  • I 1950’erne fandt man ud af at bruge Bisphenol A til plastik, og så tog produktionen fart. Ud over i dåsernes epoxylak, bruges det i andre plastikmaterialer og til det termiske papir, som kasseboner kan være lavet af.
  • I 1990’erne fandt forskere ved et tilfælde ud af, at for eksempel dåser afgiver Bisphenol A til maden, og efterfølgende blev det påvist, at mennesker får Bisphenol A i sig, når de spiser dåsemaden.

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: Forbrugerrådet Tænk