FSC-mærket findes på produkter af træ og papir, som kan købes med god samvittighed.
Det kan man, fordi der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.  FSC er også en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

FSC-skove findes i hele verden, lige fra vores hjemlige danske skove til regnskovene i Sydamerika og bushskovene i Østafrika.

FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, som har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer som BAT-kartellet og fra virksomheder verden over.

Kilde: www.fsc.org/dk