Hvordan definerer man bevidsthed og har fisk nok bevidsthed til at føle smerte? Det er de to hovedepunkter forskere diskuterer, når det kommer til om fisk kan føle smerte.

Kan fisk føle smerte og lide? Er fisk et nerveapparat og lever hele deres liv uden at have ondt? To forskningsgrupper er dybt uenige om spørgsmålet om hvorvidt fisk kan føle smerte eller ej.

Den ene gruppe kaldes prolejren, og mener at fisk kan føle smerte, hvorimod den anden gruppe kontralejren mener at fisk ikke kan føle smerte. Prolejren undersøgte fiskenes ve og vel under en sommer med fiskeri under Dyreetikkonferencen i Trondheim i Norge.

Fisk er som andre dyr

‘Alt tyder på, at fisk kan føle smerte,’ siger Tore Kristiansen, som er leder for faggruppen dyrevelfærd på Havforskningsinstituttet i Bergen.

De andre deltagere fra denne gruppe, kunne kun nikke bekræftende til denne påstand. Den norske lovgivning mener det samme og understreger at fisk også er dyr selvom de ikke er nuttede og bløde.

Imodsætning til deltagerne fra prolejren, mener deltagerne fra kontralejren at forsøgene ikke viste gyldige svar om hvorvidt fisk kan føle smerte eller ej. En stor del af folkene fra kontralejren er fra USA og Canada, og de påstår at fisk ikke kan føle smerte.

Forskerne fra begge grupper ved, hvor upræcist det er at forske om fisk kan føle smerte, og de er usikre på om de nogensinde vil blive enige, og om spørgsmålet nogensinde vil blive besvaret.

Forsøg med stød

Øyvind Aas-Hansen er forsker ved Nofima i Tromsø og har i mange år forsket omkring fisk og deres nervesystem når de udsættes for smerte.

I et forsøg fulgte forskeren fiskens smertekilde gennem nerverne op til centralnervesystemet, til de til sidst var i hjernen. I forsøget blev torsk bedøvet og fik oxygenrigt vand løbende ned over sine gæller. Bagefter fik de stød i halen.

Et forsøg som dette kan fortælle noget om nersignalerne fra det der kaldes nociceptorer. Det er følere som kan mærke smerte og reagerer når vævet bliver ødelagt ved for eksempel stød, slag og andre ting som kan beskadige smertefølerne. Nervesignalerne når videre til centralnervesystemet og hjernen. I dette forsøg måtte forskerne sætte elektroder under huden på torskenes hoveder får at måle signalerne i hjernen.

Nervesignaler og smerte er ikke det samme

Et forsøg som dette kan vise nervesignalerne, men nervesignaler er ikke smerte. Hvis nervesignalerne fra nociceptorene havde været smerte, ville bedøvelsen ikke have virket. Bedøvelsen stopper nerveforbindelsen fra nociceptorerne og rygmarven og hjernen.

På den anden side kan man lide og have ondt uden signaler fra nociceptorerne. Når man lider af migræne, er det en smerte som opstår i hjernen mener mange forskere. Hjernen har ikke nogen nociceptorer.

I uenigheden omkring fisk, er det også omkring fiskens hjerne at forskere bliver uenige. Undersøgelsen med fiskene der fik stød, viste at nervesignalerne fra nociceptorerne blev forsinket og at det derfor har haft en påvirkning på fisken. Men forskerne er ikke klar over hvad de forsinkede signaler betyder.

Prolejren foreslog at lave flere undersøgelser. Gruppen fortæller at fisk opfører sig ligesom mennesker når nociceptorerne får stød. Fisken gnider på smerteområdet og opfører sig uroligt som  mennesker også gør. Kontralejren mener dog, at man skal være forsigtig med at overfortolke tegn som disse.

‘Vi hævder, at der er videnskabelige svagheder i den måde, sådanne forsøg udformes, gennemføres og tolkes på,’ skriver Steven Cooke, som er lektor ved intitut for biologi på Carleton University i Canada, i en mail til forskning.no.

Steven Cook fortæller om en artikel omkring rotter. Artiklen handler om et forsøg, hvor forskerne havde fjernet rotternes hjernebarke, som er det mest avancerede inde i hjernen. Steven Cook fortæller: ‘Da rotterne fik en injektion, reagerede de på samme måde som en normal rotte. De lavede lyde, forsøgte at bide i kanylen eller hånden på den, der udførte eksperimentet, og slikkede på injektionsområdet,’ står der i artiklen.

Dette er grunden til at folkene i kontralejren ikke mener, at fisk kan føle smerte. Fordi at uro og gnidning ikke nødvendigvis betyder, at dyret lider.

Aas-hansen forklarer: ‘Dyrene kan reagere på smerte med en opførsel, der virker avanceret og kompleks, men hvis de ikke har en avanceret hjerne med højere funktioner, vil de ikke opleve smerten som ubehag.’

Har fisk bevidsthed?

Owe Landström er overlæge på smerteklinikken ved Universitetssygehuset i Nordnorge og på Smärtcentrum ved det Karolinska sygehus i Stockholm. Han fortæller, at menneskehjernen og fiskehjernen er vidt forskellige.

‘Der er enorm stor forskel på fiskehjerner og menneskehjerner,’ forklarer han.

‘Vores hjerne er et evolutionært luksusprodukt, ekstremt energikrævende. Den er det absolut mest avancerede neurologiske system, vi kender til. Hvis ikke den hænger sammen med bevidsthed, hvad er dens funktion så? Hvilke funktionelle forskelle findes der mellem fiskehjernen og menneskehjernen? Det bør der være mere fokus på i forskningen,’ mener Landström.

På trods af de store uenigheder er de to lejre dog enige om, at man må have bevidsthed for at kunne føle smerte. Men har fisk bevidsthed?

Kontralejren forbinder bevidsthed med hjernebarke. Pattedyr har hjernebarke, men det har fisk ikke, ergo har de ikke bevidsthed påstår lejren.

‘Fisk har ikke neocortex, også kaldet associationsområdet, der muliggør bevidsthed. Smerte er en oplevelse, en bevidsthed, og der er ingen tegn på, at fisk har bevidsthed,’ fortæller Landström.

‘Der er vel ikke nogen, der mener, at det er i hjernebarken, bevidstheden befinder sig. Bevidstheden er med al sandsynlighed noget, der opstår i hele nervesystemet. Der er ikke nogen, der har lokaliseret den til et bestemt sted. Emotionelle centre ligger i det, vi kalder det limbiske system. Det er jo noget, vi har tilfælles med fisk og alle andre dyr,’ påpegede Kristiansen derimod.

‘Nogle forskere mener, at bevidsthed kan have udviklet sig gradvist, og at fisk kan have en simpel form for bevidsthed. I så fald kan det tænkes, at fisk kan opleve smerte, men at oplevelsen vil være noget helt andet end det, vi mennesker forbinder med smerte,’ siger Aas-Hansen.

Dyrevelfærd er vigtig

Selvom de to lejre ikke kan blive enige om hvorvidt fisk kan føle smerte, er de alle sammen enige om at dyrevelfærd er vigtig, ligemeget om fisk kan føle smerte eller ej.

‘For at studere smerte hos fisk på en passende måde, må man være i stand til at forstå dyrs fysiologi og medicinsk biokemi og farmakokinetik ordentligt,’ skriver Cooke til forskning.no.

Men selvom han ikke er enig med prolejren i at fisk kan føle smerte, er han ikke imod dyrevelfærd.

‘Vedligeholdelse af velfærd for fisk er vigtigt fra et pragmatisk perspektiv. Vi ved, at stress og skader kan påvirke vækst, opførsel og sundhed. Så det er fornuftigt at gøre, hvad man kan for at opretholde dyrevelfærden,’ forklarer han.

Forfatter: Redaktionen ecolove.dk

Kilde: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/stor-uenighed-kan-fisk-fole-smerte