Landbrugets udledning af kvælstof er et af tidens store debatemner – og har været det de seneste 30 år – kvælstofbelastningen af vandmiljøet er fortsat for højt, så nu strammes reglerne for at mindske udledningen

Tilførsel af kvælstof til markerne er en forudsætning for en stor føde- vareproduktion. Danmark er et landbrugsland med gode klimatiske forudsætninger for landbrugsproduktion, og vi producerer fødevarer nok til at brødføde tre gange så mange mennesker, som der bor i Danmark. Kvælstof tilføres i form af husdyrgødning og restprodukter fra byerne og industrien samt i handelsgødning. I økologisk landbrug bruger man kun husdyrgødning og restprodukter i tillæg til dyrkning af bælgplanter, der kan fiksere kvælstof fra atmosfæren. Dette er en medvirkende årsag til, at udbytterne på økologisk landbrug er lavere.

For at forbedre beskyttelsen af vandmiljøet i 2020 og levere den effekt, der mangler fra de kollektive virkemidler, ønsker regeringen nu, at den målrettede obligatoriske regulering skal opjusteres, så den sikrer den kvælstofreducerende indsats, som det hidtil har været forudsat den skulle sikre i 2021. Det betyder, at kvælstofindsatsen i den målrettede regulering bliver tredoblet fra ca. 1.150 tons i 2019 til ca. 3.500 tons i 2020. Ved at opjustere den målrettede obligatoriske regulering skabes der forøget sikkerhed for kvælstofindsatsen, idet opjusteringen kan bidrage til at modsvare bl.a. den manglende effekt fra de kollektive virkemidler i 2020. Det er forventningen, at indsatsen i den målrettede regulering i 2020 vil bidrage til en forbedring af vandmiljøet. Opjusteringen af indsatsen i den målrettede regulering forventes endvidere at kunne give en positiv klimaeffekt på, hvad der svarer til op til 100.000 tons CO2 i 2020 ift. basisfremskrivningen 2019.

Fakta:

Selv om kvælstoffet er uundværligt, hvis landmandens afgrøder skal gro, så kan for meget af det gøre skade på natur og mennesker.

Læs mere om kvælstof her:

  • Kvælstof er det danske ord for grundstoffet nitrogen.
  • Det er et vigtigt næringsstof for planterne og bliver derfor tilført jorden i form af gødning.
  • Det kan enten være som kunstgødning, der er produceret på en fabrik, eller som husdyrgødning, som hovedsageligt kommer fra svinestalde i form af gylle.
  • Planterne optager en del af kvælstoffet i jorden, men noget af det vaskes ud i jorden. Via drænrør løber det ud i vandløb og søer, og herfra løber det videre ud i havet.
  • I vandmiljøer virker det også som gødning for alger, som på et tidspunkt dør og falder ned på bunden, hvor de bliver nedbrudt af bakterier.Processen kræver ilt, og derfor kan stor algevækst resultere i iltsvind, som dræber dyrelivet på havbunden.
  • Private husholdninger producerer også spildevand, som indeholder kvælstof, men det bliver for størstedelens vedkommende renset i rensningsanlæg, inden det bliver ledt ud i naturen.
  • Det er ikke kun i kystvandene, at for meget kvælstof er et problem. Hvis kvælstoffet udvaskes i grundvandet i form af nitrat, kan det være sundhedsskadeligt for mennesker.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Forfatter: Redaktionen på ecolove

Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © Scanpix