En af måderne vi kan hjælpe miljøet, er ved at spise mindre kød. Men ikke alle er lige glade for tanken om en grøntsagsbøf som erstatning for rødt kød. Det kan der være hjælp for.

Det er ikke alle der higer efter, at en plantebøf skal smage som kød. Men hvis vi skal nedbringe vores forbrug af kød, er der mange kødspisere der kræves overvundet.

Selskabet Impossible Foods skaber, som navnet måske antyder, fødevarer man ikke kan forestille sig. Ved at eksperimentere med at efterligne animalske produkter som kød og ost, er de på vej til at finde den perfekte opskrift på plantebaseret kød.

Google forsøgte at opkøbe firmaet for hele 1,8 milliarder kroner, men fik afslag – Impossible Foods mener simpelthen at forretningen er mere værd. Og de kan få ret, hvis det lykkes dem at skabe den perfekte kød-oplevelse kun lavet af planter.

Impossible Foods’ veganerbøffer består af bestemte proteiner sammensat med forskellige aminosyrer, vitaminer og fedstoffer – alt sammen fra planter. Men den magiske ingrediens, som giver plantebøffen en smag og duft som kød, kommer af det såkaldte hæm-molekyle. Molekylet får de fra rødderne af forskellige bælgplanter. Ifølge talsmanden for Impossible Foods, Lance Ignon, er det også hæm der giver kødet den røde farve.

Firmaet forventer at bøfferne i første omgang vil koste det samme som almindelige animalske bøffer. Men efterhånden som efterspørgslen vil stige, vil produktionsomkostningerne blive mindre.

Veganerbøfferne vil have færre konsekvenser for miljøet – f.eks. udleder en veganerbøf ikke methan-gas og har heller ikke behov for en staldplads at gå på. Der kræves i øvrigt 5-20kg foder til hvert kg ko, mens der til ét veganerbøfprotein blot kræves ét planteprotein.

Det kan være et stort skridt på vejen mod en mere kødfri verden og et bedre miljø.

Web: www.impossiblefoods.com

Forfatter: Redaktionen på ecolove.dk

Kilde: https://ing.dk/artikel/vaersgo-og-spis-vegeboeffen-der-smager-af-koed-183026