Danskerne hat taget elbileren til sig. I en ny undersøgelse, lavet for Det Økologiske Råd, hvori 45 pct. af de adspurgte siger ja til at de kunne finde på at købe eller leje en elbil. Det er i sær den yngre del af befolkningen og mændene, hvor indstillingen er positiv  over for selv at købe eller leje en elbil.

”Vi er positivt overraskede over tallene i undersøgelsen, som viser, at halvdelen af danskerne er parat til elbiler. Elbilerne er fremtiden. Vi er i færd med at indrette vores energisystem til et fossilt-frit system, hvor traditionelle benzin- og dieselbiler gradvist forsvinder. Vi mener mange af danskere nu har forstået det, og nu mangler vi bare politikerne” siger Jeppe Juul, energi- og transportmedarbejder hos Det Økologiske Råd.

Desuden viser undersøgelsen, at næsten 90 pct. af de adspurgte synes det er en god idé, at man har elbiler i udlejnings- og delebilsfirmaer. Og hele 88 pct. syntes det er en god idé, at man kan leje en elbil hos udlejningsfirmaer. Mens 89 pct. svarer ja til spørgsmålet, om det er en god idé at have elbiler i delebilsordninger. Her er det så kvinderne der er mest positive og især aldersgruppen 40-59 år.

”Dette burde give udlejningsfirmaer og delebilsordninger blod på tanden i forhold til at få flere elbiler ind i deres flåder. Især dem der i forvejen ikke har elbiler. Det er samtidig en nem måde at udbrede kendskabet til elbiler til flere danskere, der får muligheden for at prøve en elbil uden selv at skulle købe en,” siger Jeppe Juul.

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med, at Det Økologiske Råd afholder et seminar, hvor forskellige aktører, politikere, organisationer samt udlejnings- og delebilsfirmaer vil udveksle erfaringer, visioner og tanker omkring elbiler som udlejnings- og delebil.

Kilde: Det Økologiske Råd. december 2015