En polsk virksomhed  har udviklet en intelligent affaldsbeholder, der er i stand til at adskille genbrugsmaterialer på stedet, samt lagring af data i en cloud.

Virksomheden Bin-e har udviklet en automatiseret affaldsbeholder, der er lille nok til at passe diskret ind i de fleste kontor miljøer. Bin-e opstod i en erkendelse af at mange mennesker ønsker at sortere og genbruge affald, men ofte bliver forvirret over adskillelsen af affaldet, og dermed placerer det i de forkerte enheder. Dette resulterer i både øget affald (på grund af forurening) og / eller øgede lønomkostninger ved sortering.

Brugen af Bin-e er simpel; brugerne placere blot et stykke affald i det øverste rum, der er i stand til at finde ud af præcis hvilken slags materiale deres affald er, om det er en glasflaske eller en plastikbeholder. Når beholderen har identificeret, hvilken kategori objektet tilhører, vil affaldet blive behandlet og ført til det specifikke rum, for herefter at blive komprimeret for at øge lagerkapaciteten.

De tekniske detaljer bag Bin-e forbliver hemmelige!

Bin-e er forbundet med en IoT-cloud, der sender og lagrer data om affaldsbruget, som derefter kan deles med virksomheder der håndtere affald. Tanken er at affald kun skal indsamles, når lageret er fuldt, hvilket både sparer tid og lønomkostninger.

Mens en fungerende pilotversion næsten er klar, vil beholdere til kontorer og andre miljøer være tilgængelige i 2018, hvor Bin-e forudsiger at ved at udskifte sine almindelige affaldsbeholder til Bin-e, vil virksomhederne kunne opnår en genvindingsgrad med op til 80 procent.

Kilde: www.bine.world
Kontakt: [email protected]

Forfatter: Redaktionen på ecolove