Kravene til CO2-udledning i 2021, som er sat af EU, bliver svære at nå for mange bilproducenter. Som det ser ud lige nu er det kun 4 ud af 12 bilproducenter, der når kravene. En af de producenter som topper bødelisten med én milliard euro, er VW.

I den årlige undersøgelse som bliver fortaget af PA Consulting Group af CO2-udledning fra den europæiske bilindustri afsløres det, at kun 4 ud af de 12 europæiske bilproducenter, der indgår i undersøgelsen, tegner til at have en realistisk chance for at nå EU’s skærpede krav til CO2-udledning i 2021.

Fra 2021 må biler ikke udlede mere end 95 gram CO2 pr. kilometer, og for hver gram CO2, en bil udleder mere, vil producenterne kunne modtage en bøde på 95 euro for hver gram CO2.

Blandt de europæiske bilproducenter klarer Peugeot/Citroen (PSA) sig bedst efterfulgt af Toyota på andenpladsen, Renault/Nissan på en tredjeplads og Ford på fjerdepladsen. Som de eneste af de 12 bilproducenter ser disse 4 ud til at komme under EU’s loft for CO2-udledning i 2021.

Blandt dem, som risikerer at få bøder af EU i million- og milliardklassen, finder vi italienske Fiat Chrysler (FCA) samt tyske BMW og Volkswagen.

Selv om 7 bilproducenter selv regner med at komme under EU’s krav til CO2-udledning i 2021, viser PA Consultings beregninger, at kun 4 af producenterne har en reel chance for at nå målet. (Kilde: PA Consulting Group)

I undersøgelsen kan man se ifølge de beregninger som er blevet foretaget, at BMW står overfor en bøde på cirka 350 millioner euro i 20121. På anden pladsen ser vi Fiat Chrysler, som skal betale over 600 millioner euro, og skandaleramte Volkswagen topper endnu engang listen over syndere, og må i bødekassen for at finde omkring én milliard euro.

Lidt længere nede på listen finder vi tyske Daimler, som står bag Mercedes og Smart. Hvor imod de franske producenter gør det langt bedre.

Nye målinger rammer hårdt

VW-skandalen har udløst nye tiltag mod emissioner, og rammer nu bilindustrien som en boomerang. Allerede til næste år vil de såkaldte WLTP-tests (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure) træde i kraft. De skal give mere præcise data i forhold til målinger af CO2-udledning.

En anden faktor er implementeringen af RDE (Real Driving Emissions), som frem mod 2020 vil øge fokus på bilernes reelle udledning af blandt andet NOx under realistiske kørselsforhold. De nye tiltag kommer ifølge undersøgelsen fra PA Consulting Group til at sætte bilproducenterne under pres.

“Bilproducenterne kæmper fortsat med at nå EU’s mål, og udfordringerne bliver kun værre,” siger PA Consulting Groups automotive-ekspert, Thomas Göttle.

Faktisk forventer Thomas Göttle, at de nye EU-krav vil betyde, at også de sidste 4 producenter falder ned af den grønne gren.

“Vi forventer desværre i lyset af disse nye tests, at ikke én eneste bilproducent vil nå de specifikke CO2-mål inden 2020-2021,” siger Thomas Göttle.

Bronze til Danmark

Danmark ligger på en flot tredje plads med 106 g/km., når vi kigger på bilernes CO2-udledning, mens Holland med et tal på 101,3 g/km. ligger på anden pladsen, og Norge får en guldmedalje i Europa, med en CO2-udledning med 100,5 g/km.

Salget af elbiler i Norge er én af forklaringerne, som her udgør 22 procent af det samlede bilsalg. Til sammenligning er det tal 2,3 procent i Danmark.

Lande som Tyskland udleder 127,3 g/km og Schweiz 134,6 g/km.

Optimering er ikke nok

Årlige investeringer på op mod 45 millioner euro, i forskning og udvikling, hvoraf en stor del er øremærket til teknologi til optimering af brændstofforbrug og forurening, ser de nye krav altså ud til især at have taget de tyske producenter på sengen.

Producenternes kapløb mod emissioner siden 2015. I bunden Jaguar/Land Rover (JLR). (Kilde: PA Consulting Group)

PA Consulting Group peger dog på, bilproducenterne har indset at alternativer til benzin og diesel er vejen ud af emissions-problemet.

Desværre er udviklingen og dermed også lanceringen af alternative biltyper ikke langt nok fremme til, at de nye biler kan nå at være længe nok på markedet til at påvirke CO2-regnskabet væsentligt frem mod 2021.

Jaguar/Land Rover, der med en estimeret CO2-udledning på 135 gram/kilometer i 2021 indtager en suveræn 12.-plads og må siges at have lang vej til EU’s krav på 95 gram/kilometer.

Måske kan vi finde årsagen til den kedelige placering, at den hæderkronede britiske bilproducent i 2008 kom på indiske hænder hos TATA. Hvis de ikke formår at vende udvikligen, ser fremtiden sort ud for den britiske bilproducent.

Forfatter: Redaktionen på ecolove