Økologiske vine:
Hovedhjørnesten for betegnelsen økologisk dyrkede druer er, at man ikke må bruge kunstgødning, og at der ikke må sprøjtes med pesticider mod ukrudt og insekter. Der findes dog midler, som er godkendt i økologisk sammenhæng, ligesom det f.eks. er tilladt at sprøjte med svovl og den såkaldte Bordeauxvæske, som består af kobber, kalk og vand, for at undgå svampesygdomme.

Da det kun var druerne, der skulle være økologiske, kunne vin-producenten efter høsten foretage en helt konventionel vinificering indenfor samme regelsæt som ikke-økologisk dyrkende producenter.
Det ligger dog lige for at forestille sig, at mange producenter, der havde valgt at påtage sig det ekstra besvær, der følger med at dyrke druer økologisk, samtidigt pålagde sig frivillige begrænsninger for at fremstille et produkt, der hele vejen igennem i højere grad var i overensstemmelse med den “naturlighed”, som de fleste forbinder med økologi-begrebet.

I følge reglerne for økologisk dyrkning er det forbudt at anvende sprøjtegifte og kunstgødning på markerne. Det gør de økologiske vinbønder så heller ikke. Men for at stoppe gæringen og for at klare vinen, bliver der normalt tilsat sulfitter.

Og sulfitter er ikke økologiske. Ved nærlæsning af etiketterne vil man da også se, at der står “vin fremstillet af økologisk dyrkede druer” og ikke “økologisk vin”. For nemheds skyld bruger vi normalt betegnelsen økovin.

Vinbønderne siger normalt, at sulfitter er umulige at undvære, hvis man vil undgå at vinen bliver dårlig. I de senere år har enkelte innovative vinbønder imidlertid fremstillet vin helt uden brug af sulfitter. Denne produktionsmåde er endnu i sin vorden, men der er nok ingen tvivl om, at i løbet af nogle år vil “økologisk vin” (altså vin der ikke er tilsat sulfitter) blive mere og mere almindelig.

Biodynamisk vin:

I biodynamikken går man i flere henseender nogle skridt videre i forhold til økologerne. Både hvad angår idegrundlag og konkret praksis.
Den internationale sammenslutning Demeter udstikker reglerne og lokale Demeter-forbund er med til at stå for kontrollen.

Biodynamisk dyrkning er også økologisk men indeholder udover en forholden sig til konkrete fysiske forhold også en åndelig dimension, der baserer sig på Rudolf Steiners antroposofi. Og grundlæggende anses Jorden som en levende organisme, der skal næres af kræfter fra kosmos.

Hvad landbrug angår – og vin er jo grundlæggende “bare” et landbrugsprodukt – tages der i biodynamikken højde for indflydelse fra månens og andre himmellegemernes positioner. Her giver Maria Thuns kalender anvisninger på, hvornår det f.eks. er bedst at så og høste, hvilket ifølge Thun afhænger af månens position i forhold til stjernetegnene.
Man må forstille sig, at selv en biodynamisk vinproducent også vælger høsttidspunkt på baggrund af druernes modenhed og vejrudsigten…

Naturvin:
Betegnelsen naturvin er ikke hverken officiel eller certificeret. Og et samlet regelsæt eksisterer ikke. Men overordnet synes der at være enighed blandt naturvinsproducenterne, der er medlemmer af forskellige foreninger, om følgende:

  • druerne skal være dyrket enten økologisk eller biodynamisk
  • druerne håndplukkes
  • ingen tilsætning af gær; kun de på druerne naturligt forekommende gærceller anvendes (spontangæring)
  • ingen tilsætning af sukker eller syre
  • hvis der tilsættes svovl, sker det kun ved aftapningen og da i så lille mængde som muligt
  • bearbejdning højst i form af en let klaring eller filtrering

Tilsætningsstofferne – bortset fra svovl – bør være helt ude af billedet. Den fysiske bearbejdning af vinen er minimeret. Begge dele er iøjnefaldende og markante forskelle i forhold til både økologisk og biodynamisk vin.