Man har valgt at mærke økologi så det bliver nemmere for dig som forbruger at træffe et valg, som tager hensyn til miljøet og din egen sundhed. Det kan dog være en jungle at finde vej gennem alle de forskellige mærker og det kan af og til være svært at gennemskue hvad de enkelte mærker står for og betyder. Derfor har vi samlet en liste over de forskellige økologiske mærkninger som du kan risikere at støde på når du køber ind.